Matematik
Symmetrisk og usymmetrisk sandsynlighedsfelt
Hej alle!
Jeg er ved at lave eksamensspørgsmål.
Vil bare høre, om nogen kan fortælle mig om symmetrisk sandsynlighed er kast med 1 terning, hvor usymmetrisk sandsynlighed er kast med 2 terninger? Jeg skal lave et grafisk eksempel på symmetrisk og usymmetrisk sandsynlighedsfelt.
Svar #1
05. juni 2018 af peter lind
Det er begge symmetriske sandsynlighedsfelter. Du kan lave et sandsynlighedsfelt med 3 udfald, hvor de udfald har forskellige sandsynligeder, og hvor sandsynlighederne ikke har nogen relation til hinanden
Svar #2
05. juni 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)
Jeg tænker bare at i 1 terning er der altid 1/6 chancer for at slå {1,2,3,4,5 eller 6}, og i et terningkast med 2, så har man 36 mulige udfald, men at der er større chance for at slå 7'ere end 2'ere? Fordi summen af de 2 terninger påvirker hvad man har mulighed for at slå.
Svar #3
05. juni 2018 af peter lind
De er nu begge i en vis forstand symmetriske og i en anden forstan ikke. Mit forslag er enklere
Svar #4
06. juni 2018 af Snøvsen1881 (Slettet)
Kan du måske komme med et eksempel? Jeg ved ikke hvad det selv skulle være, i forhold til det du i første kommentar :)
Svar #5
06. juni 2018 af AMelev
Du kan med samme eksperiment have både symmetrisk og usymmetrisk sandsynlighedfelt - alt afhængig af, hvordan du du definerer dit udfaldsrum.
Hvis du i kast med to terninger kigger på udfaldene (1,1), (1,2) osv, så du har 36 udfald og et symmetrisk ssh.felt, men hvis du kigger på udfaldsrummet som summen af de to terninger, så har du ganske rigtigt et usymmetrik felt.
Ved trækning af et kort i et sædvanligt spil kort uden jokere, har du med udfaldsrummet {sp1, ... spK, hj1, ... hjK, ru1, ...ruK, kl1 ...,klK} et symmetrisk ssh.felt med 52 udfald.
Hvis du kigger på udfaldsrummet {sp,hj,ru,kl}, så har du et symmetrisk sshfelt med 4 udfald.
Hvis du kigger på udfaldsrummet {1, 2, ....., kn. d,k}, så har du et symmetrisk sshfelt med 13 udfald.
Hvis du derimod kigger på udfaldsrummet {talkort,billedkort}, så har du et usymmetrisk sshfelt med 2 udfald.
Og i forbindelse med bridge kan man være interesseret i udfaldsrummet {Es, k,d,kn,talkort} og har så et usymmetrisk sshfelt med 5 udfald.
Skriv et svar til: Symmetrisk og usymmetrisk sandsynlighedsfelt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
