Matematik

Hjælp til eksamensbevis

10. august 2018 af AlmaasHaidari - Niveau: A-niveau
Hej allesammen, jeg har et gennemsnit på 8,0 (uden 5 A-fag bonus)
Og 8,2 (med 5 A-fag bonus)
Derudover kan jeg ligeledes gange mit snit med 1,08, fordi jeg ønskwr at starte på uni med det samme, så snittet hæves til 8,8.

Jeg skal til sygeeksamen i psykologi C, og derfor er mit spørgsmål følgende:
Hvad vil mit snit ligge på, hvis jeg får 4, 7 eller 10? Jeg går selvf. Efter 12, fordi jeg virkelig brænder for at komme ind på mit studie, men jeg vil gerne vide om jeg i det mindste kan få en standby-plads, hvis det nu går dårligt til eksamen, fordi jeg har eksamensangst.

- Jeg har søgt ind på tandplejeruddannelsen, hvor adgangskvotienten ligger på 8,8 og standby-kvotienten 8,3.

Jeg håber, at der er nogle der vil hjælpe mig. Jeg har bl.a. Brugt soffit.dk, men det regner ikke mit snit korrekt, idet den fortæller mig at snittet vil ligge på 9,1, men mit snit er 8,8 så den hjemmeside er ikke særlig troværdig!

Svar #1
10. august 2018 af AlmaasHaidari

Vil mit snit blive mindre end 8,3 hvis jeg får 7 ?

Det skal lige siges, at jeg i årskarakter har fået 12 i psykologi. :)

Brugbart svar (1)

Svar #2
10. august 2018 af guuoo2

Det kommer an på hvad dit ikke-afrundede snit er, samt hvad dine andre fags samlede vægt er.

Når du har 8.0 uden bonuser og 8.8 med bonusser, så må førstnævnte nødvendigvis være kraftigt afrundet op og sidstnævnte afrundet ned. Dit ikke-afrundede snit uden bonuser må være mellem 7.95000 og 7.95577.

Hvis vi siger 7.952, at de andre fag vægter 30 i alt, og du får 4 i psyk C som vægter 1, så bliver snittet f.eks.

(7.952 * 30 + 4 * 1)/(30 + 1) * 1.03 * 1.08 = 8.70, dvs. 8.7

Hvis du får 12
(7.952 * 30 + 12 * 1)/(30 + 1) * 1.03 * 1.08 = 8.99, dvs. 9.0
 

Det kan være at de 8.8 du skriver er forkert beregnet, da der måske er divideret med hele vægten inklusiv psyk C, svarende til 00 i psyk C. Så passer det med softit.dk, da   8.8 * 31 / 30 = 9.1


Svar #3
10. august 2018 af AlmaasHaidari

Tusind tak for svaret det betyder rigtig meget for mig! :)

Hvad angår mit gennemsnit, så kan jeg se det på lectio og ligeledes har jeg fået udleveret et midlertidigt eksamensbevis, hvor der står at mit gennemsnit uden bonus er 8,0 men med 1,03 og 1,08 så er gennemsnittet 8,8. (Altså står der præcis 8,0 på mit eksamensbevis og derunder står der 8,2 - de har sltså skrevet ekskl. Og inkl. Bonus, og der står ikke 7,95577 el.lign :) )

Mit spørgsmål er så: vil mit gennemsnit forblive 8,8 hvis jeg får 4?

- og tak fordi du viste mig, hvordan man beregner sit gennemsnit! :D

Brugbart svar (1)

Svar #4
11. august 2018 af OliverHviid

Jeg har ikke selv brugt hjemmesiden, men jeg har hørt at softsnit.dk skulle være rigtig god til at udregne gennemsnit med.


Brugbart svar (1)

Svar #5
11. august 2018 af JulieW99

Mit snit er altid blevet regnet helt korrekt ud af den hjemmeside :) - og stemmer overens med lectio

- - -

Vh Julie


Svar #6
11. august 2018 af AlmaasHaidari

Hej Oliver og Julie,
Da jeg brugte softit.dk viste hjemmesiden mig, at mit gennemsnit ville ligge på 9,1.
Da jeg fik mit eksamensbevis lå det på 8,8 - hvilket er en stor forskel!
Det er lidt ærgerligt, men nu vil jeg i hvertfald bruge @guuoo2s måde at regne gennemsnit på, da jeg ikke stoler på disse hjemmesider længere.

Hvis jeg sender mit eksamensbevis, vil du gerne tjekke det ud på softit, så kan du se hvad jeg mener, fordi den regner nemlig ikke gennemsnittet ordentligt ud. :-)

Brugbart svar (1)

Svar #7
11. august 2018 af JulieW99

Har du tjekket at du har brugt den rigtige udgave af softit.dk, ift. hvornår du er blevet student? Det har nemlig betydning for snittet. Derudover angiver softit.dk både snit med A-fagsbonus (det førstee du ser), uden bonus, står længere ned, og til sidst snit med både a-fag og hurtigstart.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (1)

Svar #8
11. august 2018 af guuoo2

Hvad får du hvis du skriver dine vægte og karakterer fra lectio ind i 
https://www.rapidtables.com/calc/math/weighted-average-calculator.html

så bliver snittet (uden bonus) regnet korrekt og med mange decimaler


Svar #9
12. august 2018 af AlmaasHaidari

Tusind tak for svaret!

#7
Du havde ret. Jeg har ikke benyttet den rigtige udgave. :) Men nu bliver mit snit med bonus på 8,9, hvilket betyder at den runder op. Gør universiteterne også det? Hvis ens snit ligger på 8,856 vil de så runde op til 8,9?

#8
Fed hjemmeside!
Hvad skal jeg skrive, hvis jeg har fået 12 i årskarakter, men 10 til eksamen?

Brugbart svar (1)

Svar #10
12. august 2018 af guuoo2

#9 De skal stå i hvert sit felt med hver sin vægt der ikke nødvendigvis er ens.
På lectio står der også en vægt foran hver karakter.

Gennemsnit afrundes til nærmeste tiendedel, men først efter alle beregninger inkl. bonus-faktorer.
Tal som 8.85 med 5 hundrededele afrundes op.


Svar #11
13. august 2018 af AlmaasHaidari

Tak tak tak!!! Så hvis jeg ender med at få 7, er jeg i hvertfald stadig sikret en studieplads, idet de runder tallet op :) Puha! Nu er jeg i hvert fald mere rolig! :)

Skriv et svar til: Hjælp til eksamensbevis

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.