Syllogismer

Det skyldes muligvis, at den ene præmis ikke er ensbetydende med, at den anden præmis opfyldes og af den grund foretages en fejlagtig konklusion. 

Man kunne argumentere for, at det ikke er holdbart at argumentere ved brug af syllogismer. 

Eventuelt kan man søge op på nutiden og datidens "logik-begreb".

Eventuelt kan man se på retorikkens rolle i det senmoderne samfund. 

Vi bruger da stadig syllogismer. En syllogisme er en logisk slutning.

Jeg vil helt tilslutte mig #2. Vi bruger alle syllogismer i dagligdagen, men vi tænker normalt ikke over det.

Normalt kommer vi kun ind på det, endda ofte uden at nævne ordet "syllogisme", når vi gør opmærksom på en fejl i en logisk slutning.

Selvfølgelig gør vi det.

- - - "Det har nok regnet i nat. Græsset  er helt vådt, og  jeg ved at vandvognen ikke kommer her."

Vi skal bare ikke lytte til Erasmus Montanus' syllogisme. Den går ikke fordi man ikke kan konkludere noget ud fra to negative præmisser. Smlgn. de eulerske cirkler

Jeg vil ikke give #4 helt ret. Vi bør lytte til Erasmus Montaus' syllogismer til skræk og advarsel.

I Hans Tornehaves forelæsningsnoter står der over et af afsnittene "Ergo er I en hane". Under forelæsningen benyttede han bevidst et Erasmus Montanusbevis til at vække forsamlingen. Han beviste, at en bestemt funktion og den tilsvarende potensrække havde en række egenskaber fælles, hvorefter han påstod, at han havde bevist, at de to funktioner er identiske. Efter en kort pause gjorde han opmærksom på fejlen i ragumentationen og sluttede af med, at funktioner, der havde disse egenskaber fælles, er identiske.

Det er vigtigt at have styr på sin logik, når man arbejder med videnskab. Derfor er det også vigtigt at se på de mulige logiske fejl, der kan forekomme, og her er Erasmus Montanus en god referance. Desværre er det ikke alle, der kan deres Holberg, så man støder alt for tit på logiske fejl i videnskabelige artikler.