Monetær union med forskellig pengepolitik?

Landene i Eurozonen deler den samme valuta, nemlig, euroen.
Når landene har samme valuta og indgår i eurozone-samarbejdet, så kan de ikke selvstændigt føre pengepolitikken. Pengepolitikken i Eurozonen koordineres af den Europæiske Centralbank.
Problemet er, at ECB kun kan føre én samlet, fælles pengepolitik for alle landene i Eurozonen, men at landene kan befinde sig i forskellige konjunkturer og derfor have forskellige behov.
De nordlige lande i samarbejdet, f. eks. Tyskland kan befinde sig i en højkonjunktur og derfor have behov for en kontraktiv pengepolitik, mens de sydlige lande f.eks. Grækenland og Spanien, kan befinde sig i en lavkonjunktur og dermed have behov for en ekspansiv pengepolitik. Problemet er, at ECB ikke kan imødekomme begge behov på én gang.

Grunden til at euroen opstod var, at når landene havde forskellige valutaer, så devaluerede de deres valutaer i forhold til hinanden for at forbedre deres konkurrenceevne og for at sætte "gang i hjulene."
Devaluering skaber på sigt inflation, hvilket forværrer konkurrenceevnen og skader eksporten og arbejdsløsheden stiger. Devaluering har altså på sigt negative økonomiske konsekvenser for landene
Når landene indgår i Eurosamarbejdet, så kan de ikke længere mulighed for at devaluere deres valuta, da pengepolitikken styres af ECB. Landene kan altså ikke længere styre deres egen pengepolitik.
Ulempen ved den fælles pengepolitik er, at ikke alle landenes behov kan tilgodeses, da der føres én samlet pengepolitik. Fordelen ved den fælles politik er, at landene inden for Eurosamarbejdet ikke længere kan devaluere deres valutaer, hvilket på sigt kan risikere, at landene ender i økonomiske kriser.