Matematik
Beregn forskriften for funktionerne
Hej.
Jeg har brug for hjælp med en matematikopgave der vedrører funktioner. Min opgave lyder således:
Tre funktioner er givet ved:
f (x) = 3x2
g (x) = 5x2 + 3x
h (x) = -x
Beregn forskriften for funktionerne
k (x) = f (x) - g (x) og
m (x) = (g o h) (x)
Jeg håber, der er nogle, som kan hjælpe. Tak på forhånd!
Svar #2
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Hej Julie. Jeg ved ikke, hvordan det skal beregnes...
Svar #3
03. januar 2019 af JulieW99
Jo, det gør du. I k(x) skal du trække g(x) fra f(x). Altså: k(x)=3x2-(5x2+3x). Du skal blot indsætte højresiden for funktionerne på respektive plads, og så komme i gang med at regne.
Jeg kan desværre ikke huske den med o, men det er vidst en sammensat funktion. Hvordan man lige laver dem, kan jeg ikke huske.
Vh Julie
Svar #4
03. januar 2019 af JulieW99
For den sammensatte læs her under bollenotationen.
Vh Julie
Svar #6
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Tusinde tak, Julie. Jeg skulle lige have hjælp med at komme i gang. Nu kan jeg gå i gang med at regne.
Jeg har et kapitel liggende, hvor jeg kan se det med sammensatte funktioner.
Tak igen!
PS: Hvis jeg må spørge, hvad laver du til daglig? Jeg kan se på din profil, at du er medicinstuderende?
Svar #7
03. januar 2019 af JulieW99
Ja, jeg er medicinstuderende til dagligt. :) Har du nogle spørgsmål ang. studiet skal du endelig stille dem.
Vh Julie
Svar #8
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Tusind tak for hjælpen, Swpply! Det er virkelig brugbart.
Svar #9
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Ja, jeg har nogle spørgsmål. Først og fremmest har jeg et spørgsmål om gymnasiet, inden jeg stiller adskillige spørgsmål ind til studiet. Tak igen, Julie.
Hvad var dit gennemsnit uden startbonus?
Svar #10
03. januar 2019 af JulieW99
Mit gennemsnit var med hurtigstart. Jeg er kommet ind via kvote 1.
Du kan lige få mit snit her. Uden nogle bonusser: 10,1. Med 5 A-fag og derfor A-fagsbonus: 10,4. Med hurtigt start: 11,2.
Vh Julie
Svar #11
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Det er da flot. Tillykke med det!
Nu er det blot af ren nysgerrighed, at jeg stiller dette spørgsmål. Det kan sagtens anses som et impertinent spørgsmål, men det er det ikke. Hvad laver en medicinstuderende på studieportal? Har du ikke eksamener at læse op til?
Svar #12
03. januar 2019 af JulieW99
Jeg hjælper folk med de kompentencer jeg har, simpelthen fordi jeg ved der sidder nogle derude som ikke har andre end internettet at spørge. Så vil jeg gerne bidrage med dét, jeg kan. Og så har jeg forresten været til eksamen netop i dag, og vælger så at holde en kort pause fra læsningen i dag. Den kan jeg, meget belejligt, bruge på noget der kræver min tilegnede viden. :)
Jeg får faktisk ganske meget ud af, at læse de spørgsmål folk stiller. Det giver mig en mulighed for at overveje hvad jeg ved og ikke ved. Og bare rolig - jeg er aldeles ikke fornærmet over dit spørgsmål.
Vh Julie
Svar #13
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Hvor ville jeg dog ønske, at der var flere som dig derude. Det er fedt, at du hjælper! Jeg værdsætter i høj grad din hjælp. Måske er der vel også meget andet, du kan hjælpe mig med :)
Nu kender jeg dig ikke, men jeg antager, at du har klaret din eksamen snildt. Er du i gang med din kandidatuddannelse eller bachelor?
Svar #14
03. januar 2019 af JulieW99
Jamen jeg siger tak! Det vil tiden vise sig. Hvis du opretter andre spørgsmål herinde, kan det jo være du får endnu et svar fra mig. ;)
Min eksamen ved jeg endnu ikke, hvordan er gået. Forhåbentligt bestået, men nok ikke noget prangende og meget over 02, haha- Jeg er pt. i gang med 1. semester på min bachelor, men jeg tror ikke, at medicin var det korrekte valg. Som du nok kan læse ud fra min profiltekst også, skifter jeg nok til fysik i stedet for. Det vil tiden vise.
Vh Julie
Svar #15
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Haha, vi krydser fingre!
Hvordan kan det være, at du vælger at skifte?
Svar #16
03. januar 2019 af inneedofhelpfromyou (Slettet)
Er der nogle som ved hvordan man sletter sit opslag?
Svar #17
03. januar 2019 af JulieW99
Det gør vi!
Tjoh, 1. semester har ikke lige gået min vej socialt. Medicin er spændende, no doubt, men jeg keder mig simpelthen noget så frygteligt. Det der med at skulle lære en allerhelvedes masse udenad (sådan er det langt henad vejen), uden egentligt at anvende det og beskæftige mig med problemløsning, er ikke lige helt mig. Derudover forelskede jeg mig fuldstændig i fysik, og den eneste grund til jeg ikke læser det, er nok at jeg nægtede et sabbatår. Det skulle have været brugt på at læse fysik op på A-niveau.
Udover det er jeg vidst bare rimeligt skoletræt, så jeg vil helt afgjort anbefale folk at tage et sabbatår - også med risiko for at komme til at kede sig gevaldigt. Ydermere, har jeg vidst bare fået nok af fysiologi. Det kræver simpelthen ikke nok af min hjernekapacitet.
Vh Julie
Skriv et svar til: Beregn forskriften for funktionerne
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
