Matematik

Problemregning

24. januar 2019 af Isabellamh - Niveau: 8. klasse

Her er de sidste spørgsmål...

Vedhæftet fil: IMG_5968.JPG

Brugbart svar (0)

Svar #1
24. januar 2019 af Sveppalyf

Opgave 5

Hvis vi kalder de tre sidelængder for a, b og c, så har vi

a*b = 12

a*c = 18

b*c = 24

Vi skal heraf finde rumfanget a*b*c.

Vi kan for sjov prøve at gange de tre arealer sammen:

a*b * a*c * b*c = (a*b*c)2

Heraf kan vi se at ved at gange de tre arealer sammen, så får vi rumfanget i anden. Så vi har

V = a*b*c = √(12*18*24) = 72 cm3


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. januar 2019 af Sveppalyf

Opgave 6

Den fik du vist svar på for nogle dage siden.

https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1875981


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. januar 2019 af Sveppalyf

Opgave 7

Arbejdet består af 16*27 mandskabsdage.

De første 6 dage er der 16 arbejdere.

De næste 8 dage er der 12 arbejdere.

I de resterende x dage er der 15 arbejdere.

Vi skal have bestemt x så det udførte arbejde kommer op på de 16*27 mandskabsdage:

16*27 = 6*16 + 8*12 + x*15  <=>

x = 16

Arbejdet tager altså ialt 6+8+16 = 30 dage


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. januar 2019 af Sveppalyf

Opgave 8

Side 1-9: Der er 9 sider med 1 ciffer på hver.

Der er så 201 - 9 = 192 cifre tilbage.

Side 10-99: Der er 90 sider med 2 cifre på hver.

Der er så 192 - 90*2 = 12 cifre tilbage.

Fra side 100 og frem bliver der brugt 3 cifre på hver side. Med 12 cifre at gøre godt med er der altså til 4 sider mere. Altså side 100, 101, 102 og til sidst 103.

Så 103 sider ialt.


Skriv et svar til: Problemregning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.