Døden

Vores kultur er en vækstkultur, som i høj grad præges af salgsreklamernes budskaber.
Alle individer modnes, blomstrer, visner og forgår.
Men salgsreklamernes 1. prioritet er det blomstrende moderigtige, forfængelige forbrugsindivid i sin handlekraftige karriere, hvilket i uhyggelig grad favoriserer ungdomssymboler og uophørlig nydelse.
Selv en del ældre er grebet af dette pseudofrigjorte univers. Hvem kender ikke ældre personer iført alt i nyeste tekstil og tyggende tyggegummi som en høædende ged i et tempo, der skal modbevise andres eventuelle tanker om samhørighed af en forfalden krop og et ældet sind, selv om de hvide tyksålede, skrånende sneakers stiller lidt vel store krav til balancen.
Åndeligt og kropsligt forfald skjuler vi bag institutionelle døre i hænderne på fagpersonale, som hverken har tid eller lyst til at tale om livets afslutning, nu da barnebarnet sender en SMS.

Alle ved at livet afluttes på et tidspunkt. Men kun få har mod og lyst til at tale om det og at være vidne til det som trøster og beroliger. Så hellere fordybe sig i det nyudkomne feriekatalog med dets udskejende excesser.

Man har svært ved at godtage denne skræmmende aldersfascisme og acceptere det hæderlige  i at skose mennesker over en eller anden alder for at klæde sig i moderne tøj og tillade sig at tygge tyggegummi.

Hvem kan desuden med rimelighed og anstændigheden i behold påstå at en ældet krop følges af et ældet sind???  Den "samhørighed" denne "mathon" taler om, må vist tilskrives et umodent sind

"mathon"s smarte  -for ikke at sige overkække-  bemærkninger kunne vi sagtens være foruden.

Mon vi ikke skulle overlade aldersfordommene til DR's journalister, som ikke kan nævne en person uden samtidig abslut at skulle fortælle om hans/hendes alder selv om den  ikke har den fjerneste journalistiske relevans. Det er uvane, som de engang i tresserne  som  meget  andet  har efterabet fra USA's blad "Time Magazine".

Jeg skriver ikke om "samhørighed", men om nogle ældres frygt for andres eventuelle tanker om samhørighed af en forfalden krop og et ældet sind.

Du skriver og gør nar ad ældre  mennesker som går i "nyeste tekstil og tygger tyggegummi som en høædende ged"  og påstår at de gør det for at imødegå andres tanker om en forfalden krop og et ældet sind.

Den generalisering og dette syn på mennesker over en bestemt alder må stå for din egen regning. 

Det er ikke en generalisering men hyppige observationer.