den dysfunktionelle familie.

I en dysfunktionel familie er der ofte misbrug og afhængighed. Forældrene er ofte nedsunket så dybt i egne problemer, at deres børn ikke modtager nogen nævneværdig opmærksomhed fra dem. Børnene føler sig ofte skyldige i forholdene.

10 ting voksne børn fra dysfunktionelle familier ofte har tilfælles:

Du har svært ved at få et parforhold til at fungere

Du er bange for at blive gennemskuet

Du kan ofte blive i tvivl om, hvad der er normalt

Du føler dig forkert og anderledes

Du føler dig ensom

Du er ofte stresset, angst eller deprimeret

Du søger andres anerkendelse ved at være flink, hjælpsom eller dygtig

Du har svært ved at mærke dine egne behov og give udtryk for disse

Du har svært ved at mærke dine egne grænser og dermed svært ved at sige fra og sige nej

Du er i tvivl om, hvem du dybest set er

Fra: http://www.jannemarchman.dk/10-ting-voksne-boern-fra-dysfunktionelle-familier-ofte-har-tilfaelles/

Måske havde du forældre, der drak for meget alkohol, eller måske var dine forældre psykisk syge.

At vokse op i en såkaldt dysfunktionel familie er ikke nogen nem opgave. Det er på mange måder uforudsigeligt og utrygt og meget ofte ensomt. Ofte er det, der foregår i dysfunktionelle familier noget, man forsøger at skjule for omverdenen. De voksne forsøger at holde en pæn facade udadtil eller negligere problemerne og børnene er loyale og beskytter forældrene ved ikke at sige noget i skolen eller andre steder. Derudover skammer børn fra dysfunktionelle familier sig ofte, fordi de identificerer sig med forældrene.

At vokse op under så svære vilkår sætter spor i krop og sind. Man skaber en række overlevelsesstrategier, som er nødvendige i barndommen, men som hænger fast, også når man ikke længere har brug for dem – når man er blevet voksen. Og de besværliggør et voksenliv med tillid, tryghed og glæde.

Fra: http://www.jannemarchman.dk/10-ting-voksne-boern-fra-dysfunktionelle-familier-ofte-har-tilfaelles/

Hvem er denne "du" ???

...ingen specifik person.

Jamen ordet "du" (2.person) sigter da til en bestemt person,  -hvis det altså skal være dansk -og ikke danglish. Hvem taler man til her??

1.pers. = den eller de der taler

2.pers. = den eller de der tales til

3.pers. = den eller de der tales om.

En terapeut taler til en fiktiv person, som har tilbragt sin barndom i en dysfunktionel famile.

Nej, nej, der er ikke tale om at en terapeut  taler til nogen "fiktiv person".

Der er tale om at du er i gang med at forklare noget for en eller anden læser af dit indlæg.

Jeg er naturligvis udmærket klar over at du gerne vil bruge en anglicisme og tror at "du" på dansk er det samme som "man", dvs. < det engelske "you". Det er det imidlertid ikke.

Ok, vi kan aftale at du har helt ret. Det har du som oftest. Og så stopper vi den her. 

Hvis man vil hjælpe trådstarteren, så skal man være velkommen til det.

Jeppe101 kan tilsyneladende heller ikke finde ud af at gøre klart hvem han henvender sig til men vil meget gerne blande sig i andre menneskers samtale og gerne krydre det hele med sine perfide, spydige og overflødige bemækrninger. 

Måske var det på tide at Studieportalen ansatte nogle modne og voksne -og fagligt kvalificerede- personer til at agere som moderatorer. Disse skulle i hvert fald gerne være i stand til at moderere deres egen adfærd noget.