Tidligere konger af Danmark

Sæt dig ind i de tanker, der motiverede julirevolutionen i 1830. Disse tanker fik medvind i de folkelige bevægelser i årene efter. Håbet var en forfatningsændring til et konstitutionelt monarki. Christian VIII var ikke villig til dette, men holdt på enevoldsregeringen.

Mange tak , jeg skal finde ud af hvorfor han var modstander af enevældens ophævelse ! Det vil sige han var for enevælden , men på sit dødsleje er han IKKE længere for enevælden ( hans skifter holdning) det er det jeg ikke helt kender grunden til

Måske holdt han fast i enevælden af ren og skær egoisme.
Men da han alligevel skulle dø, kunne han være ligeglad. Måske var han også ligeglad med sine efterkommere.

Ej tak for endnu et svar. Det prisætter jeg. Jeg har forsøgt at læse om julirevolutionen, men tror måske stadig IKKE helt jeg forstår grunden til Christian VII var for enevælden....

#1 Forskellen mellem et konstitutionelt monarki og enevælden hvad er det helt præcis.

Hvis jeg kunne komme mere frem til det, så kan det være jeg forstår hvorfor han evt. er ligeglad når han skulle til at dø

#2. Christian d. VIII holdning til enevælden var efter min mening tvetydig. 

I 1814 var han (som dansk prins) leder af den forsamling, der skrev Norges Eidsvold forfatning. Meningen med denne var fra dansk side at gøre Norge til et selvstændigt kongedømme med Christian d. VIII som konge, så man kunne forhindre Norge i at falde i hænderne på Sverige efter Napoleonskrigene. Meningen var muligvis også, at man senere kunne slå Danmark og Norge sammen igen. Dette mislykkedes dog.

Ikke desto mindre: Christian d. VIII viste, at han var villig til at ophæve enevælden, blot han kunne blive konge et eller andet sted.

Han var dansk konge fra 1839 til januar 1848. I februar 1848 udbryder der revolutioner rundt omkring i Europa. Det er muligt at han kunne se dem komme og forudså, at enevældens tid snart var forbi. Af den grund ændrede han holdning til enevælden i Danmark af simpel nødvendighed.

#3 TAK for dit svar.

Jeg synes også udefra det jeg læser at han nærmest bliver nødt til at "skifte mening", idet : julirevolutionen i 1830 rundt omkring i Europa er med til at gøre at, sætte gang i at, der i de de veluddannede og overklassen  i Danmark, også gerne vil have enevælden afskaffet og få indført et parlamentarisk demokrati, som så gjorde at partiet som havde flest stemmer i folketinget fik lov til tage beslutningerne.

Det gør jo at kongen ikke vil have så stor indflydelse, som tidligere, og da han ligger for døden, og kan se så stor en modstand både i Europa og i Danmark mod enevælden at han så opgiver ved sin død, at skulle forsætte "sin kamp for enevælden".

Enevælden i modvind SIDE·INFODEL·SIDE

I juli 1830 var der optøjer og demonstrationer i Paris, og liberale kræfter, der ønskede mere demokrati, tvang kongen til at gå af. Denne såkaldte julirevolution inspirerede til uro i andre europæiske lande, men ikke i Danmark, hvor Frederik VI fortsat i ro og mag kunne sejle sin søndagstur på kanalerne i Frederiksberg have og lade sig hylde som den elskede landsfader.

Alligevel besluttede han for at komme uro i forkøbet at oprette 4 rådgivende stænderforsamlinger, for øerne i Roskilde, for Jylland i Viborg, for hertugdømmet Slesvig i Slesvig by og for hertugdømmet Holsten i Itzehoe. Valgret til disse forsamlinger, som mødtes første gang i 1835, havde mænd med en vis grundejendom, dvs. velhavende byboere, godsejere og en del bønder eller ialt tre procent af befolkningen.

Stænderforsamlingerne kunne ikke beslutte noget, men alene give råd og henstillinger til kongen. Alligevel var arbejdet af stor betydning, for en forholdsvis stor del af befolkningen fik lejlighed til at diskutere og tage stilling til offentlige sager.

Christian VIII (1839-1848) var ikke indstillet på at opgive enevælden, og i 1840erne voksede kritikken og oppositionen imod systemet. Den kom især fra jurister, præster, universitetsfolk og andre veluddannede og fra erhvervsfolk. De var liberalister og ønskede enevælden afløst af “en fri forfatning”, som man kaldte det, dvs.. et parlamentarisk demokrati, hvor en folkevalgt forsamling har den øverste myndighed, og på det økonomiske område skulle enevældens mange statsindgreb afskaffes.

Både samtid og eftertid har slået ned på Chr. VIII's veghed: Hans vilje var god, men hans handlinger uden plan.

Ja. ej mange mange tak for hjælp. Jeg forstår det lidt bedre nu 

#5. Angående 1830...

Det er rigtigt, at der også var en revolution i 1830, men den kan jo ikke have fået ham til at skifte mening, hvis han først gjorde det på sit dødleje, eller...?!

Jeg mente ikke at det var revolutionen imod enevælden i 1830 der alene gjorder at kong Christian d. VIII , men som jeg understreget med fed skrift i svar#3 , at det har noget at gøre med det, da den revolution nok har været med til at der herhjemme også begyndte at vokse en kritik og opposition imod det absolutte monarki. At det vil sprede sig til Danmark havde kongen som du selv skrev nok set komme og derfor var han “nødsaget til at accepterer”det, da sker i løbet af 40’erne og den daværende konge sikkert har ligget for døden, og desuden ikke kunne ændre på så stærk en bevægelse imod systemet, så kan man måske gå ud fra han har følt at han var nødt til at accepterer det nye system , og derfor har han skiftet sin holdning ift til enevælden