Kemi

Termodynamik og ligevægt

19. oktober 2019 af liawo - Niveau: A-niveau

Har brug for hjælp til b og c.

i b har jeg regnet ud at ?S<0, men forstår ikke helt hvad jeg skal kommentere på..

i c har jeg beregnet ligevægtskonstanten til 1,20 og herefter er jeg gået i stå. Ved at reaktionsbrøken er Y= [B]   / [A]


Svar #1
19. oktober 2019 af liawo

Hov man kan ikke upload 2 billeder, men her kommer det billede man først skal se.

Har brug for hjælp og ikke svar på opgaven, det kan jeg nemlig ikke bruge til noget da jeg gerne vil lære noget.


Svar #2
19. oktober 2019 af liawo

I opgave b har jeg fået:

?S=-25,9 J/K*mol


Brugbart svar (1)

Svar #3
19. oktober 2019 af Sveppalyf

Du får en negativ ΔS, dvs. at entropien er blevet mindre efter molekyle A er blevet omdannet til molekyle B. Du ved sikkert at man kan tænke på entropi som et mål for hvor meget "uorden" der er i systemet. Da entropien her er aftaget, må det betyde at der på en eller anden måde er mere orden i molekyle B end i molekyle A. Hvis man kigger lidt på molekylerne, giver dette meget god mening. Molekyle A er en lang kæde af enkeltbindinger mellem C-atomer. Som du ved kan et molekyle rotere nogenlunde frit omkring en enkeltbinding, så molekyle A kan være orienteret på en hel masse forskellige måder. I molekyle B er enderne i kæden nu låst sammen til en ring, og der er nu ikke de samme frie rotationsmuligheder. Molekyle B kan derfor ikke længere være orienteret på så mange forskellige måder som før. Altså er der mere orden i molekyle B.


Brugbart svar (1)

Svar #4
19. oktober 2019 af Sveppalyf

[B] / [A] = 1,20

Du kan af reaktionsligningen se at den dannede mængde B er lig med den mængde af A der er omdannet. Altså

[A] = [A]start - [B]

som vi indsætter

[B] / ([A]start - [B]) = 1,20

Det vi ønsker at finde er [B] / [A]start, så lad os forsøge at omforme ligningen:

[B] = 1,20([A]start - [B])  <=>

[B] = 1,20[A]start - 1,20[B])  <=>

2,20[B] = 1,20[A]start  <=>

[B] / [A]start = 1,20/2,20  <=>

[B] / [A]start = 0,55 = 55%


Svar #5
19. oktober 2019 af liawo

Tusind tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Termodynamik og ligevægt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.