Engelsk

Ligefrem ordstilling og Omvendt ordstilling

24. oktober 2019 af KanaljeWest - Niveau: A-niveau

hvad er forskellen på ligefrem og omvendt ordstilling, samt den vigtigste regel for, hvornår man bruger omvendt ordstilling på engelsk.?


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. oktober 2019 af Stygotius

Ligefrem ordstilling betyder at subjektet placeres før verballeddet.

Omvendt ordstilling vil  sige at verballeddet placeres før subjektet.

På engelsk har man kun omvendt ordstilling  i få og specielle tilfælde.

Man bruger den i spørgsmål  ("do you know this man?") 

Man bruger også omvendt stilling hvis en hovedsætning begynder med et eller andet begrænsende udtryk, f.eks. ("Hardly had he begun his speech when he was interrupted") 

Endelig bruger man omvendt ordstilling hvis man i stedet for en if-sætning anvender en spørgesætning  ("Should it rain, I shall have to wear my new mac") 

Man bruger altså ikke inversion (omvendt ordstilling) som på dansk, hvor man har inversion i en hovedsætning, og  kun en hovedsætning, såfremt den  begynder med noget andet end subjektet, smlgn. "Hun kommer i morgen"  --> "I morgen kommer hun". ) Jf. engelsk "Tomorrow she will  come")


Skriv et svar til: Ligefrem ordstilling og Omvendt ordstilling

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.