Matematik

0,10 fraktilen

24. november 2019 af Majahart - Niveau: C-niveau

Heeej alle, jeg sidder simpelthen og kæmper lidt med at finde 0,10 fraktilen, da jeg ikke har nok tal til at sætte det ind i en trappekurve og aflæse. Det er sprøgsmål B, håber I kan hjælpe. På forhånd tak :))

Udbyttet fra en mark med hvede afhænger af mange faktorer bl.a vejret og dyrkningsforhold. 
Udbyttet i Danmark er med god tilnærmelse normalfordelt med en middelværdi på 8,1 tons pr. hektar og en standardafvigelse på 1,4 tons pr. hektar 

A) Hvad er sandsynligheden for at få mindst 10 tons pr. hektar på en tilfældig udvalgt mark? 


Sansynligheden er 91 % chance for at få mindst 10 tons pr. hektar på en tilfældig mark

B) Bestem 10 % fraktilen for udbyttet og forklar betydningen af dette tal


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. november 2019 af AMelev

Det lyder umiddelbart lidt mærkeligt med normalfordeling på C-niveau i forhold til læreplanen.

Lad F(x) være fordelingsfunktionen for den normalfordelte stokastiske variabel X ~ N(8.1,1.4).
Bemærk, at grafen for F er en kontinuert sumkurve - ikke et trappediagram.

10%-fraktilen er løsningen til ligningen F(x) = 10%.
Du kan fx tegne grafen for F og løse ligningen grafisk.


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. november 2019 af SuneChr

Benyt CAS eller sandsynlighedspapir.
μ = 8,1   og   σ = 1,4
P(X ≥ 10) = 1 - P(X < 10)
P(X < 10) = 0,9126...

# 0
For mindst 10 t er sandsynligheden  1 - 0,9126.. og ikke 91% som du skriver.
10% fraktilen:  Find x0  når F(x0) = 0,10


Skriv et svar til: 0,10 fraktilen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.