Dansk

Perspektivering - Kloning

31. januar 2020 af Cæsarsørensen - Niveau: 9. klasse

Hejjj

Jeg har lige nu projektuge omkring emnet kloning.

Hvad kan jeg perspektivere til?????


Brugbart svar (1)

Svar #1
31. januar 2020 af LazyJones

Menneskerettigheder. - Hvilke rettigheder skal kloner have? Husk både egne argumenter, og andres.

Se/læs en Science Fiction film/roman, der omhandler kloner. Skriv kort om den, og hvad der sker med klonerne, og vurder om vores samfund realistisk set ville gøre det samme. Giv dine argumenter for hvorfor/hvorfor ikke.

Samfundsøkonomien: Det koster samfundet mange penge at føde, pleje, passe og uddanne børn. Hvis samfundet billigt kunne skabe en procentdel af arbejdskraften i klon-inkubatorer, og de kom ud af maskinen fuldt voksne, skulle vi så gøre det? Hvad ville klonerne gå glip af i forhold til en menneskelig opvækst, og hvilke konsekvenser kunne det have? - Perspektivér til robotter/AI.


Brugbart svar (0)

Svar #2
31. januar 2020 af LazyJones

Husk også din egen holdning: Hvordan ville du have det med at vide, at der fandtes en klon (eller flere) af dig, derude? - Hvad hvis en klon af din far eller mor mødte dig, og prøvede at opdrage på dig?

Hvis du mistede en søskende, ville du så acceptere, at der blev skabt en klon af dem?

Skulle klonen have et valg?


Brugbart svar (2)

Svar #3
31. januar 2020 af Stygotius

Jeg vil anbefale dig at læse romanen "Brave New World"  (Aldous Huxley, 1932) (da. "Fagre nye verden) , Heri producerede man et antal alfa-børn og et antal beta-børn etc., -alt efter hvad samfundet havde brug for: Man fik således et hold læger eller et hold gadefejere sådan som samfundet nu ønskede det.


Skriv et svar til: Perspektivering - Kloning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.