Historie

En hel verden

03. april 2020 af Sophie2626 - Niveau: 9. klasse

Hej, jeg skal måske op til historieeksamen og derfor ville jeg spørger om I har gode forslag til et underemne. Overemnet er 'en hel verden'. 

Hvad kan man skrive/snakke om under emnet 'en hel verden'? Hvad synes I dette emne dækker?

Tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. april 2020 af Germanofil

#0

Emnet 'en hel verden' kan jo være alt mellem himmel og jord, så det er ret omfattende. Nu ved jeg godt, du spørger efter nogle emner, men har du selv overvejet nogle emner? Hvis du har, ville det måske gøre dit arbejde nemmere. Du kunne f.eks. skrive dem op herinde, og så kan vi afgrænse dem sammen.


Svar #2
03. april 2020 af Sophie2626

Emner som jeg har tænkt på:

- Menneskerettigheder

- Retfærdighed

- filosofi

- uafhængighed

- revolution

- social økonomiske rettigheder

Men har I nogle emner som er bedre?


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. april 2020 af Germanofil

#2

Alle dine emner er da gode (og interessante). Uddyb gerne ét (el. flere) af dine emner. Når du f.eks. skriver "menneskerettigheder", kunne du fortælle mere specifikt om menneskerettigheder i Danmark el. i Tyrkiet. 
Når du skriver om revolution, er der eksempelvis tre oplagte af slagens.


Brugbart svar (0)

Svar #4
15. april 2020 af Mrninja

Altså når emnet er 'en hel verden', så tænker jeg da, at det er oplagt at det handler om noget internationalt, som på en eller anden måde forbinder forskellige dele af verden. Det er derfor nok også mest relevant at tage fat i noget, der forbinder hele eller store dele af verden.

Nogle af de emner du selv har skrevet er oplagte, eksempelvis revolution, som ofte spreder sig mellem lande, eksempelvis via Februar-revolutionerne i 1848, som startede i Frankrig, men spredte sig til meget af Europa (herunder Danmark). Men det er dog primært kun Europæisk historie.

Ved menneskerettighederne kan du jo skrive om FN og dets historie, eller forrige internationale organisationer, såsom The League of Nations. Også Verdensbanken er én, man kan tage fat i. 

Hvis du vil prøve noget, som andre i din klasse nok ikke tager op, så kan du jo skrive om, hvordan handel har forbundet store dele af verden igennem tiden. Silkevejen er et oplagt emne her. Her kunne man snakke om, hvordan handel gjorde, at man kunne finde kinesisk silke i Rom for over 2000 år siden, selvom ingen romere nogensinde havde været i Kina, og omvendt. 

Handel med krydderier, the, og andre luksusvarer var også en stor drivkraft for kolonisering i 16- og 1700-tallet. 


Skriv et svar til: En hel verden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.