Dansk

Hvad er fagforeing

17. juni kl. 18:58 af annonym368 (Slettet) - Niveau: 7. klasse

Hej

Som i kan se har jeg spurgt jer om "Hvad er fagforening"

Det ville være en stor hjælp hvis der er en der ville forklare det for mig:)

- mange tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
17. juni kl. 19:11 af peter lind

De er en forening for nogle bestemte fag, som kæmper for deres medlemmers arbejdsforhold og løn


Brugbart svar (1)

Svar #2
18. juni kl. 12:27 af hj5

Det kan ikke forklares kort. Du skal begynde med at Google "Fagbevægelsens Hovedorganisation" (HF) og læse om dén. De er ikke en fagforening, men derimod en forening for fagforeninger.

"Fagforening" i sig selv er en sammenslutning af arbejdere, enten på samme virksomhed eller indenfor samme branche. Det kunne være murerne, som slog sig sammen i en fagforening for murerfaget.

Grunden til at arbejdere begyndte at organisere sig på denne måde er, at de sammen står stærkere overfor en arbejdsgiver end de ville gøre hver især. På den måde kan de få gennemført ting, som de ellers ikke ville kunne få. Normalt tænker vi på lønkrav, når talen falder på fagforeninger i dag - altså at man får en lønstigning på en fastsat dato, og uafhængigt af hvordan det går virksomheden eller hvad man har lavet i mellemtiden.

Men i begyndelsen var det meget andet end løn, som fagforeningerne kæmpede for: Bedre arbejdsmiljø (så man ikke dør eller kommer alvorligt til skade, mens man arbejder), social bevidsthed (at ens børn kan være sikkert i en børnehave, mens man er på arbejde), og løn under sygdom og barsel (så man ikke skal sælge hus eller lejlighed, bare fordi man i en kort periode ikke kan arbejde). Det kunne også være uddannelse af lærlinge, så de unge ikke skal acceptere slavelignende forhold under mestre, som bare udnytter dem. Eller "enkekasser", så arbejdere (der mest var mænd dengang) kunne være sikre på at deres koner også ville have et sted at bo og en indtægt at leve af, selvom manden skulle dø på arbejdspladsen - eller bare dø tidligere end deres kone. (Dengang havde kvinder sjældent en selvstændig indtægt, men måtte som regel nøjes med hvad deres ægtemænd gav dem.)

Alt det er på en måde ikke så relevant længere, for samfundet er indrettet anderledes i 2020 end da fagforeningerne i deres nuværende form blev skabt i 1800-tallet. Uanset hvad, så er der i dag bred enighed i samfundet om, at disse goder til arbejdere er nødvendige. Det store spørgsmål er, om den enighed ville blive ved med at eksistere, hvis der ikke længere var fagforeninger til at gøre opmærksom på en udvikling tilbage mod tiden under den Industrielle Revolution, hvor arbejdere blev virkelig skidt behandlet. Og så skal man huske på, at en fagforening kan gøre andet end at "gøre opmærksom på" - uanset om det er i en demonstration, i pressen, eller på de sociale medier: De har en strejkeret. Det betyder, at hvis en fagforenings medlemmer stemmer for at nedlægge arbejdet, så er det lovligt for dem (der er en masse regler, så nogen gange er det lovligt, andre gange er det ikke) at forhindre en virksomhed i at producere noget. Virksomheden må heller ikke få nogle andre til at arbejde for sig. Under en strejke får arbejderne ikke løn, og arbejdsgiveren tjener ingen penge. Og så nedstirrer man hinanden, indtil den ene part giver op - eller begge parter bliver trætte af situationen og begynder at give hinanden indrømmelser. En fagforening har derfor også - og det er MEGET vigtigt! - en "strejkekasse": Herfra udbetales penge til arbejderne i stedet for den sædvanlige løn, mens de arbejder. En god slat af medlemmernes kontingent til fagforeningen går derfor til at polstre strejkekassen, så det ikke er tomme trusler, når de forhandler med en arbejdsgiver. Det er nemlig ikke særlig tit, at vi ser strejker i Danmark - eller "storkonflikt", som de tit betegnes af pressen - og det er resten af samfundet ret glade for. Det er nemlig megabøvlet, når man f.eks. ikke kan komme på arbejde, fordi togførerne nægter at køre togene. Derfor er strejker og forhandlinger også et spørgsmål om at vinde stemningen og opbakning i befolkningen. Modparten har det med at give op ret hurtigt, hvis ingen kan lide dem. Andre gange kan konflikterne virkelig trække ud, når det bliver meget principielle spørgsmål, eller når de fleste er fuldstændigt ligeglade med, hvem der vinder. (Et "principielt" spørgsmål er f.eks. retten til barsel: Det vil være utænkeligt, at en fagforening nogensinde accepterer, at barselsretten bliver fjernet - uanset hvad de får i stedet.)

God fornøjelse med at finde ud af mere.


Svar #3
18. juni kl. 17:28 af annonym368 (Slettet)

#2

Det kan ikke forklares kort. Du skal begynde med at Google "Fagbevægelsens Hovedorganisation" (HF) og læse om dén. De er ikke en fagforening, men derimod en forening for fagforeninger.

"Fagforening" i sig selv er en sammenslutning af arbejdere, enten på samme virksomhed eller indenfor samme branche. Det kunne være murerne, som slog sig sammen i en fagforening for murerfaget.

Grunden til at arbejdere begyndte at organisere sig på denne måde er, at de sammen står stærkere overfor en arbejdsgiver end de ville gøre hver især. På den måde kan de få gennemført ting, som de ellers ikke ville kunne få. Normalt tænker vi på lønkrav, når talen falder på fagforeninger i dag - altså at man får en lønstigning på en fastsat dato, og uafhængigt af hvordan det går virksomheden eller hvad man har lavet i mellemtiden.

Men i begyndelsen var det meget andet end løn, som fagforeningerne kæmpede for: Bedre arbejdsmiljø (så man ikke dør eller kommer alvorligt til skade, mens man arbejder), social bevidsthed (at ens børn kan være sikkert i en børnehave, mens man er på arbejde), og løn under sygdom og barsel (så man ikke skal sælge hus eller lejlighed, bare fordi man i en kort periode ikke kan arbejde). Det kunne også være uddannelse af lærlinge, så de unge ikke skal acceptere slavelignende forhold under mestre, som bare udnytter dem. Eller "enkekasser", så arbejdere (der mest var mænd dengang) kunne være sikre på at deres koner også ville have et sted at bo og en indtægt at leve af, selvom manden skulle dø på arbejdspladsen - eller bare dø tidligere end deres kone. (Dengang havde kvinder sjældent en selvstændig indtægt, men måtte som regel nøjes med hvad deres ægtemænd gav dem.)

Alt det er på en måde ikke så relevant længere, for samfundet er indrettet anderledes i 2020 end da fagforeningerne i deres nuværende form blev skabt i 1800-tallet. Uanset hvad, så er der i dag bred enighed i samfundet om, at disse goder til arbejdere er nødvendige. Det store spørgsmål er, om den enighed ville blive ved med at eksistere, hvis der ikke længere var fagforeninger til at gøre opmærksom på en udvikling tilbage mod tiden under den Industrielle Revolution, hvor arbejdere blev virkelig skidt behandlet. Og så skal man huske på, at en fagforening kan gøre andet end at "gøre opmærksom på" - uanset om det er i en demonstration, i pressen, eller på de sociale medier: De har en strejkeret. Det betyder, at hvis en fagforenings medlemmer stemmer for at nedlægge arbejdet, så er det lovligt for dem (der er en masse regler, så nogen gange er det lovligt, andre gange er det ikke) at forhindre en virksomhed i at producere noget. Virksomheden må heller ikke få nogle andre til at arbejde for sig. Under en strejke får arbejderne ikke løn, og arbejdsgiveren tjener ingen penge. Og så nedstirrer man hinanden, indtil den ene part giver op - eller begge parter bliver trætte af situationen og begynder at give hinanden indrømmelser. En fagforening har derfor også - og det er MEGET vigtigt! - en "strejkekasse": Herfra udbetales penge til arbejderne i stedet for den sædvanlige løn, mens de arbejder. En god slat af medlemmernes kontingent til fagforeningen går derfor til at polstre strejkekassen, så det ikke er tomme trusler, når de forhandler med en arbejdsgiver. Det er nemlig ikke særlig tit, at vi ser strejker i Danmark - eller "storkonflikt", som de tit betegnes af pressen - og det er resten af samfundet ret glade for. Det er nemlig megabøvlet, når man f.eks. ikke kan komme på arbejde, fordi togførerne nægter at køre togene. Derfor er strejker og forhandlinger også et spørgsmål om at vinde stemningen og opbakning i befolkningen. Modparten har det med at give op ret hurtigt, hvis ingen kan lide dem. Andre gange kan konflikterne virkelig trække ud, når det bliver meget principielle spørgsmål, eller når de fleste er fuldstændigt ligeglade med, hvem der vinder. (Et "principielt" spørgsmål er f.eks. retten til barsel: Det vil være utænkeligt, at en fagforening nogensinde accepterer, at barselsretten bliver fjernet - uanset hvad de får i stedet.)

God fornøjelse med at finde ud af mere.

mange tak:)


Skriv et svar til: Hvad er fagforeing

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.