Pærer og modstande

Hvis en modstand sættes i serieforbindelse med pæren, så bliver lysstyrken mindre. Det er lige meget om modstanden indsættes før eller efter pæren.

Tak for svar!
Hvordan kan det være? Kan det forklares med Ohms lov?

Lysstyrken af pæren afhænger af den afsatte effekt i pæren. Nu har en glødepære bekendt ikke konstant resistans, men man kan under alle omstændigheder kan man finde den instantane afsatte effekt med .

Når der så indsættes en modstand, vil denne modstand påvirke både og  (spændingsfaldet og strømstyrken) men dens indflydelse afhænger ikke af om den sættes før eller efter glødepæren i et seriekredsløb.

Tænk på en Metrostation. Mange af de underjordiske stationer har to rulletrapper, der går et stykke med til en lille afsats og to rulletrapper, der går videre ned. Hvis vi antager, at en rulletrappe kan befordre p personer pr minut, kan de to øverste tilsammen transportere 2p personer pr minut. De to nederste kan transportere det samme antal, altså 2p, videre ned. Det vil sige, at rulletrapperne under normal drift kan transportere 2p personer pr minut fra gade til perron.

Hvis den ene af de øverste rulletrapper går i stå, kan den anden stadig kun transportere p personer pr minut. Det hjælper ikke, at de nedre rulletrapper til sammen kan klare det dobbelt, for derkommer kup personer pr minut til afsatsen, så kapaciteten af rulletrapperne er reduceret til p personer pr minut.

Hvis den ene af de nedre rulletrapper går i stå, kan den anden kun transportere p personer pr minut, så de hjælper ikke, at de øverste rulletrapper kan klare det dobbelte, afsatsen bliver fyldt og personstrømmen på de øverste rulletrapper bremses.

På samme måde er det med en modstand og en lampe. Hvis modstanden er før lampen, begrændser den strømmen til lampen, hvis den er efter lampen, er den i vejen for den strøm, der kommer fra lampe, så den bliver svagere.

Mange tak alle sammen, nu forstår jeg det bedre!
Men hvad så hvis det er et kredsløb med en resistor og to ens pærer - hvis resistoren/modstanden øges, formindskes lysstyrken så i begge pærer, og i så fald formindskes lysstyrken lige meget i de to pærer?

Det er helt korrekt.

Okay tak!

Er det også rigtigt forstået, at strømmen/strømstyrken er den samme på den ene og den anden side af en pære i et kredsløb, hvis det er en serieforbindelse?

Og spændingsfaldet i en serieforbindelse er summen af spændingsfaldet over de forskellige komponenter ikke? Men hvis nu man måler spændingsfaldet over en ledning i kredsløbet, er det så bare 0V?

Tænk over om strømmen kan komme ud- eller ind af pæren en anden vej end via ledningen.

PS. I #4 svarer personstrømmen, altså personer pr. minut, til strømmen i serieforbindelsen.

Så er det totale spændingsfald i serieforbindelse lig med spænsingsfaldet over ledningen?

Kun hvis strømmen er 0 A.

En almindelig ledning er lavet af kobber. Det ses tydeligt, hvis isoleringen skæres væk og man kender kobbers gyldne rødbrune farve.

Selvom kobber er et relativt godt ledende stof, yder det alligevel en lille modstand, der er afhængig af tværsnitsarealet og længden. En svær og kort ledning har mindre modstand end en tynd og lang ledning.

Et kredsløb må derfor dimensioneres så den væsentligste del af modstanden udgøres af pærer, elovne, el-kedler m.m., så effekten hovedsaligt afsættes der, hvor det ønskes.

Når vi tegner et diagram for at vise et kredsløb, er det underforstået, at to punkter på den samme linje har samme spændingspotentiale. Diagrammet udtrykker altså teorien om forsøgsopstillingen, men fortæller ikke hele virkeligheden. Det skal man huske på ved spørgsmål om fejlkilder.

#10: Nej. Spændingsfaldet er som du skriver i #8.