Transportteknologien under 1. verdenskrig

prøv at google transport 1. verdenskrig i stedet for

Du har måske hørt den 2. Verdenskrig omtalt som "lynkrigen" (Blizt Krieg på tysk). Det skyldes, at den i modsætning til tidligere var stærkt præget af mekaniseret transport. Biler, motorcykler, fly, selvkørende kanoner og kampvogne.

Den slags mekanik var dårligt udviklet under 1. Verdenskrig. Der var det ganske almindeligt, at soldaterne gik ved siden af hestetrukkent materiel selvom lastbilen var opfundet. Man havde simpelthen ikke nok af dem, så tempoet (over mindre afstande) blev sat af marchhastigheden for en gående soldat.

Over større afstande havde man selvfølgelig jernbanen. Og til havs sejlede man med kulfyrede skibe. De nyeste krigsskibe kunne sejle med en topfart på ca. 20 knob. Under 2. Verdenskrig sejlede de hurtigste med over 30 knob.

#2

Du har måske hørt den 2. Verdenskrig omtalt som "lynkrigen" (Blizt Krieg på tysk). Det skyldes, at den i modsætning til tidligere var stærkt præget af mekaniseret transport. Biler, motorcykler, fly, selvkørende kanoner og kampvogne.

Den slags mekanik var dårligt udviklet under 1. Verdenskrig. Der var det ganske almindeligt, at soldaterne gik ved siden af hestetrukkent materiel selvom lastbilen var opfundet. Man havde simpelthen ikke nok af dem, så tempoet (over mindre afstande) blev sat af marchhastigheden for en gående soldat.

Over større afstande havde man selvfølgelig jernbanen. Og til havs sejlede man med kulfyrede skibe. De nyeste krigsskibe kunne sejle med en topfart på ca. 20 knob. Under 2. Verdenskrig sejlede de hurtigste med over 30 knob.

Tak for hjælpen.

Det skal dog siges, at heste var det klart mest brugte transportmiddel for tyske soldater under 2. verdenskrig også.

I og med at 1. verdenskrig ikke rigtigt var en bevægelseskrig, så var transporten nok ikke så "vigtig".

prøv at læse her -

http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno/transport.htm

https://denstorekrig1914-1918.dk/leksikon/sanitetstjeneste-og-transport/

#0. Hvis vi taler om Vestfronten: der var masser af transport bag frontlinjerne, men det gavnede mest forsvaret. Dette bestod bl.a. i små jernbaner, der løb parallelt med fronten. Disse forsynede soldaterne og kunne flytte dem til et punkt, der var under angreb. Man brugte også biler og lastbiler, men de havde mindre betydning.

Et problem var, at man ikke kunne køre på tværs af fronten ved et angreb, og så gik det gerne i stå, når forsyninger ikke nåede frem, og fjenden fik hentet forstærkning. Man forsøgte at løse dette med tanks, men de virkede først i slutningen af krigen, hvor Vestfronten igen blev en bevægelseskrig, da tyskerne trak sig tilbage. På dette tidspunkt var de dog alligevel ved at være udsultede af den britiske søblokade.

Angående heste: De var ikke nogen fordel over længere afstande hverken på Øst- eller Vestfronten, når vi taler om bevægelighed, da de krævede fodder, der i sig selv lagde beslag på en stor del af forsyningssystemet.

#7. Et eksempel på Østfrontens bevægelighed eller mangel på samme: Brusilov-offensiven i 1916 gik i stå efter tre måneder, hvor det var lykkedes russerne at rykke ca. 100 km frem over en godt 500 km lang front. Det var en af de mest vellykkede fremrykninger under krigen. Offensiven var tænkt som en aflastning af de allierede styrker på Vestfronten, hvilket lykkedes. På længere sigt bidrog dens tab dog til den russiske hærs kollaps.