Kemi

Aromatiske carbonhydrider

15. maj kl. 14:55 af lagkage11 - Niveau: B-niveau

Hej derude

En der vil tage sig lidt tid til at definere et aromatisk carbonhydrid?

Jeg er kommet til:

Der er de aromatiske carbonhydrider. Et aromatisk carbonhydrid er et cyclisk carbonhydrid, dvs. det indeholder carbonatomer, der er bundet sammen i en ring. Det danner den her benzenring med skiftevis dobbelt- og enkeltbindinger. Benzen har formlen C6H6 

Jeg synes simpelthen der er så lidt information at hente, og i med og med at vi kun kort havde om de aromatiske carbonhydrider, er der heller ikke noget at hente i mine noter, udover de tre overfladiske sætninger, som er skrevet ovenover.

En der vil hjælpe? :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. maj kl. 16:07 af mathon

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.


Svar #2
16. maj kl. 08:52 af lagkage11

#1

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.

Men er det ikke kun de mættede alifatiske (alkaner) med enkeltbindinger, der indgår i substitutionsreaktioner? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. maj kl. 08:58 af mathon

     Nej.


Svar #4
16. maj kl. 22:17 af lagkage11

#3

     Nej.

Okay. Vil du derudover give din defition af de aromatiske carbonhydrider? Jeg skal til eksamen lige om lidt, og kunne rigtig godt bruge en uddybet forklaring på de aromatiske carbonhydrider.


Brugbart svar (0)

Svar #5
17. maj kl. 08:24 af mathon

Det simpleste carbonhydrid benzen, \small C_6H_6, indtager en særstilling på grund af sit elektronarrangement, som tegnes i den sekskantede ring med 3 enkeltbindinger og 3 dobbeltbindinger, men disse kan lige så godt være ombyttede. Man taler om reonans mellem de to former. Dette skal dog ikke opfattes som et egentligt skifte mellem de to former, men snarere som at alle benzenmolekyler til enhver tid har en struktur (elektronfordeling), som er en mellemting mellem de to resonansformer.

De 3 konjugerede dobbeltbindinger i benzen kunne forlede til at tro, at benzen er tydeligt umættet med egenskaber som en cyclohexatrien med stor villighed til til at deltage i additionsprocesser.
Imidlertid er dette ikke tilfældet, hvilket forklares med det særlige elektronarrangemnet hos benzen.
Hvert af de 6 carbonatomer bidrager med 3 valenselektroner. Den fjerde  valenselektron indgår i en fælles elektronsky, der således består af 6 valenselektroner (én fra hvert carbonatom).
Da elektronerne i denne 'sky' ikke tilhører noget eller nogle bestemte carbonatomer, siges de at være delokaliserede.
Dette specielle elektronarrangement er ens for alle aromatiske forbindelser, dvs. også for aromatiske ikke-carbonhydrider, og det er årsag til, at f.eks. aromatiske carbonhydrider har kemiske egenskaber, som er forskellige fra de alifatiske umættede carbonhydriders.


Svar #6
17. maj kl. 09:29 af lagkage11

#5

Det simpleste carbonhydrid benzen, \small C_6H_6, indtager en særstilling på grund af sit elektronarrangement, som tegnes i den sekskantede ring med 3 enkeltbindinger og 3 dobbeltbindinger, men disse kan lige så godt være ombyttede. Man taler om reonans mellem de to former. Dette skal dog ikke opfattes som et egentligt skifte mellem de to former, men snarere som at alle benzenmolekyler til enhver tid har en struktur (elektronfordeling), som er en mellemting mellem de to resonansformer.

De 3 konjugerede dobbeltbindinger i benzen kunne forlede til at tro, at benzen er tydeligt umættet med egenskaber som en cyclohexatrien med stor villighed til til at deltage i additionsprocesser.
Imidlertid er dette ikke tilfældet, hvilket forklares med det særlige elektronarrangemnet hos benzen.
Hvert af de 6 carbonatomer bidrager med 3 valenselektroner. Den fjerde  valenselektron indgår i en fælles elektronsky, der således består af 6 valenselektroner (én fra hvert carbonatom).
Da elektronerne i denne 'sky' ikke tilhører noget eller nogle bestemte carbonatomer, siges de at være delokaliserede.
Dette specielle elektronarrangement er ens for alle aromatiske forbindelser, dvs. også for aromatiske ikke-carbonhydrider, og det er årsag til, at f.eks. aromatiske carbonhydrider har kemiske egenskaber, som er forskellige fra de alifatiske umættede carbonhydriders.

Tuuusind tak. Det hjalp virkelig. Hvad er det for nogle kemiske egenskaber de har, grundet deres delokaliserede elektroner? Og vil det sige at de aromatiske carbonhydrider faktisk ikke er umættede?


Brugbart svar (0)

Svar #7
17. maj kl. 09:51 af mathon

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.


Svar #8
17. maj kl. 09:57 af lagkage11

#7

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.

Vil det så sige at aromatiske carbonhydrider er mættede? Hmm. 


Brugbart svar (0)

Svar #9
17. maj kl. 10:08 af mathon

Nej -  det kan det ikke kaldes, men afvigende fra 'sædvanlige' regler fra cykliske halogenider grundet deres specielle elektronarrangement.


Svar #10
17. maj kl. 10:13 af lagkage11

#9

Nej -  det kan det ikke kaldes, men afvigende fra 'sædvanlige' regler fra cykliske halogenider grundet deres specielle elektronarrangement.

Okay. Så man siger faktisk at de aromatiske CH hverken tilhører de mættede eller umættede grupper, på trods af at de indeholder både enkelt- og dobbeltbindinger - grundet deres specielle elektronsky, hvor elektronerne som sådan ikke tilhører det carbonatom, som bidragede med elektronen til elektronskyen... 

Vil du forklare mig forskellen på de alicykliske carbonhydrider og de aromatiske carbonhydrider?


Brugbart svar (1)

Svar #11
17. maj kl. 11:52 af mathon

De alicykliske carbonhydrider er blot ringsluttede alifatiske carbonhydrider, som kan indeholde dobbeltbinding(er). Her har kun cyclohexan C6H6 interesse.

Cycloalkanernes fysiske og kemiske egenskaber minder meget om alkanernes. Der er således også upolære stoffer, dvs. ikke opløselige i vand, men med god opløsningsevne for andre upolære forbindelser. 

Sammenlignet med benzen C6H6 er cyclohexan langt mindre sundhedsskadelig.


Skriv et svar til: Aromatiske carbonhydrider

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.