Aromatiske carbonhydrider

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.

#1

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.

Men er det ikke kun de mættede alifatiske (alkaner) med enkeltbindinger, der indgår i substitutionsreaktioner? 

     Nej.

#3

     Nej.

Okay. Vil du derudover give din defition af de aromatiske carbonhydrider? Jeg skal til eksamen lige om lidt, og kunne rigtig godt bruge en uddybet forklaring på de aromatiske carbonhydrider.

Det simpleste carbonhydrid benzen, , indtager en særstilling på grund af sit elektronarrangement, som tegnes i den sekskantede ring med 3 enkeltbindinger og 3 dobbeltbindinger, men disse kan lige så godt være ombyttede. Man taler om reonans mellem de to former. Dette skal dog ikke opfattes som et egentligt skifte mellem de to former, men snarere som at alle benzenmolekyler til enhver tid har en struktur (elektronfordeling), som er en mellemting mellem de to resonansformer.

De 3 konjugerede dobbeltbindinger i benzen kunne forlede til at tro, at benzen er tydeligt umættet med egenskaber som en cyclohexatrien med stor villighed til til at deltage i additionsprocesser.
Imidlertid er dette ikke tilfældet, hvilket forklares med det særlige elektronarrangemnet hos benzen.
Hvert af de 6 carbonatomer bidrager med 3 valenselektroner. Den fjerde  valenselektron indgår i en fælles elektronsky, der således består af 6 valenselektroner (én fra hvert carbonatom).
Da elektronerne i denne 'sky' ikke tilhører noget eller nogle bestemte carbonatomer, siges de at være delokaliserede.
Dette specielle elektronarrangement er ens for alle aromatiske forbindelser, dvs. også for aromatiske ikke-carbonhydrider, og det er årsag til, at f.eks. aromatiske carbonhydrider har kemiske egenskaber, som er forskellige fra de alifatiske umættede carbonhydriders.

#5

Det simpleste carbonhydrid benzen, , indtager en særstilling på grund af sit elektronarrangement, som tegnes i den sekskantede ring med 3 enkeltbindinger og 3 dobbeltbindinger, men disse kan lige så godt være ombyttede. Man taler om reonans mellem de to former. Dette skal dog ikke opfattes som et egentligt skifte mellem de to former, men snarere som at alle benzenmolekyler til enhver tid har en struktur (elektronfordeling), som er en mellemting mellem de to resonansformer.

De 3 konjugerede dobbeltbindinger i benzen kunne forlede til at tro, at benzen er tydeligt umættet med egenskaber som en cyclohexatrien med stor villighed til til at deltage i additionsprocesser.
Imidlertid er dette ikke tilfældet, hvilket forklares med det særlige elektronarrangemnet hos benzen.
Hvert af de 6 carbonatomer bidrager med 3 valenselektroner. Den fjerde  valenselektron indgår i en fælles elektronsky, der således består af 6 valenselektroner (én fra hvert carbonatom).
Da elektronerne i denne 'sky' ikke tilhører noget eller nogle bestemte carbonatomer, siges de at være delokaliserede.
Dette specielle elektronarrangement er ens for alle aromatiske forbindelser, dvs. også for aromatiske ikke-carbonhydrider, og det er årsag til, at f.eks. aromatiske carbonhydrider har kemiske egenskaber, som er forskellige fra de alifatiske umættede carbonhydriders.

Tuuusind tak. Det hjalp virkelig. Hvad er det for nogle kemiske egenskaber de har, grundet deres delokaliserede elektroner? Og vil det sige at de aromatiske carbonhydrider faktisk ikke er umættede?

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.

#7

Den helt dominerende reaktionstype hos aromatiske carbonhydrider er substitution.

Vil det så sige at aromatiske carbonhydrider er mættede? Hmm. 

Nej -  det kan det ikke kaldes, men afvigende fra 'sædvanlige' regler fra cykliske halogenider grundet deres specielle elektronarrangement.

#9

Nej -  det kan det ikke kaldes, men afvigende fra 'sædvanlige' regler fra cykliske halogenider grundet deres specielle elektronarrangement.

Okay. Så man siger faktisk at de aromatiske CH hverken tilhører de mættede eller umættede grupper, på trods af at de indeholder både enkelt- og dobbeltbindinger - grundet deres specielle elektronsky, hvor elektronerne som sådan ikke tilhører det carbonatom, som bidragede med elektronen til elektronskyen... 

Vil du forklare mig forskellen på de alicykliske carbonhydrider og de aromatiske carbonhydrider?

De alicykliske carbonhydrider er blot ringsluttede alifatiske carbonhydrider, som kan indeholde dobbeltbinding(er). Her har kun cyclohexan C₆H₆ interesse.

Cycloalkanernes fysiske og kemiske egenskaber minder meget om alkanernes. Der er således også upolære stoffer, dvs. ikke opløselige i vand, men med god opløsningsevne for andre upolære forbindelser. 

Sammenlignet med benzen C₆H₆ er cyclohexan langt mindre sundhedsskadelig.