Biologi

Hyperkaliæmi - hjælp please

10. august 2022 af Lara45 - Niveau: Universitet/Videregående

Er der nogle, der please kan forklare mig nedenstående

Spørgsmål: 
Hyperkalæmi er en alvorlig tilstand som har betydning for hjertets elektriske aktivitet.

Den kan ses på **EKG’et** som et **bredt QRS kompleks** , et **langt PR interval** , en **flad P tak** og en **’spiking’ T tak** .

Redegør for de forventede ændringer i **hvile- og aktions-potentialet** i **ventriklens kardiomyocytter** hos en patient, som udvikler **hyperkalæmi** .

Svar: 
**Hyperkaliæmi** medfører *øget koncentration af kalium i plasma* .

* Øget ekstracellulær kaliumkoncentration påvirker kaliums ligevægtspotentiale i en positiv retning, dvs. virker **depolariserende**, hvilket fører til, at **hvilemembranpotentialet** bliver mindre negativt.

* Herved vil en del af **natriumkanalerne** bringes i inaktiveret tilstand, hvilket medvirker til **nedsat excitabilitet af cellen**.

* Derudover reduceres hældningen af den ellers stigende kurve i fase 0, og **AP varighed forlænges**.

Mit spørgsmål til de kloge mennesker derude. 
1. Hvorfor bliver hvilemembranpotentialet mindre negativt. 
2. Hvorfor inaktiveres Natriumkanalerne
3. Hvorfor reduceres hældningen i fase 0

Håber inderligt nogle kan hjælpe. På forhånd tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. august 2022 af DrNielsen

Se denne artikel:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5399982/

Hint:

Tag et kig på Millmann ligningen. Equilibriet er ligefrem proportionalt med den ekstracellulære koncentration og omvendt proportional med den intracellulære. 

Natrium-kanaler er netop spændingsafhængige. Så for at generere en depolarisering bliver disse nødt til at lukkes for ikke at modvirke depolariseringen.

På x-aksen er tid, på y aksen spændingsforskel. Hvis hælningen bliver mindre stejl er det fordi depolariseringen går langsommere :-)

Hyper/hypokaliæmi er interessante tilstande - og uhyre farlige. Det skal man virkelig være opmærksom på.


Skriv et svar til: Hyperkaliæmi - hjælp please

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.