Dansk

Novelle vs. roman?

17. august 2022 af MN0710 - Niveau: A-niveau

Hej, 

Jeg sidder og svarer på nogle spørgsmål til forskellige uddrag af tekster. Dog er jeg nået til den ene her, som jeg er i tvivl om den er et uddrag af en novelle eller roman. Hvordan kan man ud fra et lille uddrag finde frem til svaret?:) 

Pft!


Brugbart svar (1)

Svar #1
17. august 2022 af Stygotius

Det kan man ikke gøre ud fra kun et lille uddrag.

En roman har typisk en handlingsgang som udvikler sig kronologsk (så skete der det, og så skete der det osv. osv.).Der er som regel et antal personer og bipersoner der interagerer, normalt er der en hovedhandling  og måske også en sidehandling.

En novelle er karakteristisk ved at handlingen nærmest er som en spiral der koncentrerer sig om en (eller meget få) handlinger. En novelle har ofte en overraskende afslutning med en bestemt, uventet pointe.Der er normalt kun meget få (bi)personer i  en novelle da forfatteren ønsker at slå et bestemt synspunkt (-et bestemt karaktertræk, et bestemt problem, en bestemt synsvinkel, en bestemt udvikling fast.


Brugbart svar (1)

Svar #2
17. august 2022 af kravlundis

Lad mig starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig med 'Stygotius'.

Jeg synes at uddraget lyder som begyndelsen på en novelle. Det er in medias res, og der forklares hverken hvem 'Patrick Grace' er, eller hvorfor han skal have en kugle i hovedet. Det kalder man "tomme pladser", og det bruges meget ofte i noveller.


Brugbart svar (2)

Svar #3
17. august 2022 af Stygotius

At benytte in-medias-res-tricket har også det formål  -ud over at gøre læseren fortrolig med (hoved)personens forhistorie, miljø og relationer- også at undgå en (længere) indledning hvor man præsenterer disse ting for læseren/læserinden, som så også evt. kan føle sig som en blandt historiens medvirkende og kan genkende mljøet. 

Nogle forfatttere vælger at bruge flash backs med de samme formål. Et flash back er jo et litterært trick som man især kender fra filmens verden. 


Brugbart svar (0)

Svar #4
18. august 2022 af Stygotius

P.S.

Et flashback  er  (en bid af) handlingen som foregår i en tid der ligger forud for hovedhandlingens tid.


Brugbart svar (1)

Svar #5
18. august 2022 af Stygotius

P.S.

Et flasback er (en bid af) handllngen, der foregår i en tid som ligger forud for handlingens tid.


Svar #6
18. august 2022 af MN0710

#1

Det kan man ikke gøre ud fra kun et lille uddrag.

En roman har typisk en handlingsgang som udvikler sig kronologsk (så skete der det, og så skete der det osv. osv.).Der er som regel et antal personer og bipersoner der interagerer, normalt er der en hovedhandling  og måske også en sidehandling.

En novelle er karakteristisk ved at handlingen nærmest er som en spiral der koncentrerer sig om en (eller meget få) handlinger. En novelle har ofte en overraskende afslutning med en bestemt, uventet pointe.Der er normalt kun meget få (bi)personer i  en novelle da forfatteren ønsker at slå et bestemt synspunkt (-et bestemt karaktertræk, et bestemt problem, en bestemt synsvinkel, en bestemt udvikling fast.

Umiddelbart ville jeg heller ikke tro at man kunne gøre det ud fra et lille uddrag, men et af spørgsmålene er nemlig, at man skal sige hvilken genre uddraget er, og det var derfor jeg blev i tvivl:). Mange tak for at uddybe!


Svar #7
18. august 2022 af MN0710

#2 Lad mig starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig med 'Stygotius'.

Jeg synes at uddraget lyder som begyndelsen på en novelle. Det er in medias res, og der forklares hverken hvem 'Patrick Grace' er, eller hvorfor han skal have en kugle i hovedet. Det kalder man "tomme pladser", og det bruges meget ofte i noveller.
 

Så en roman kan ikke starte in medias res? Det er rigtig lang tid siden jeg har haft dansk, så jeg skal lige hive alle tingene frem igen :). Tak for forklaringen!!


Brugbart svar (1)

Svar #8
18. august 2022 af kravlundis

Jeg ville passe på med at sige, at en roman 'ikke kan' starte in medias res; man skal aldrig sige aldrig.

Det er ikke særlig almindeligt, men der skal nok være nogle romaner derude der starter in medias res.

Svar #9
18. august 2022 af MN0710

#8
Jeg ville passe på med at sige, at en roman 'ikke kan' starte in medias res; man skal aldrig sige aldrig.

Det er ikke særlig almindeligt, men der skal nok være nogle romaner derude der starter in medias res.

Tak!!

Brugbart svar (1)

Svar #10
18. august 2022 af Stygotius

En novelle er også et eksempel på "kortprosa" og her er der sjældent plads til lange indledninger og beskrivelser. Jf #3.


Skriv et svar til: Novelle vs. roman?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.