Engelsk

Engelsk b-niveau??

17. december 2022 af Annicca (Slettet) - Niveau: C-niveau
Halløj :)

Jeg skal her efter juleferien til at starte på engelsk b-niveau (HF). Nogen der ved sådan nogenlunde, hvad man “starter” med?

Er det sådan, at vi lige fra dag et skal læse og analysere, eller fokuseres der på noget bestemt grammatik etc ?

På forhånd tak

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. december 2022 af Christianfslag

Hvordan undervisningen udfolder sig afhænger fra lærer til lærer. Men du skal nok forvente en kombination af undervisning der fokuserer på både grammatik, analyse og skriftligt arbejde.


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. december 2022 af OliverHviid

Der var en anden der også spurgte om dette her for lidt siden. Jeg kan lige kopiere mit svar ind her:

Jeg færdiggjorde gymnasiet tilbage i 2018, men jeg regner med at tingene foregår på nogenlunde samme måde. Jeg kan huske at engelsk generelt var delt op i to dele: tekstanalyse og grammatik. Med tekstanalyse menes der både skønlitteratur (noveller, romaner, digte etc.) og faglitteratur (taler, artikler osv.) Desuden så vi også et par afsnit af visse serier for så derefter at diskutere filmiske virkemidler og sådan. Disse dele foregik 100% på engelsk. Herunder var der også visse historiske elementer. Hvis man f.eks. skal analysere en novelle der er skrevet under den industrielle revolution, jamen så giver det jo meget god mening også at sætte sig ind i de daværende samfundsforhold/ samfundssyn. Disse dele foregik også på engelsk. Grammatikdelen går ud på at kunne forklare engelsk grammatik. F.eks. er det ikke nok at sige at en sætning som: "He was arrested for try to steal a car." er ukorrekt; man skal også kunne forklare hvorfor den er det - altså hvad fejlen er. Det skal lige siges at jeg havde engelsk A, men det overordnede er stadig det samme.

Hvis du har flere spørgsmål, må du endelig skrive.


Brugbart svar (0)

Svar #3
17. december 2022 af Stygotius

Det vil være godt hvis du er rigtig god til Almen Sprogforståelse; hvis du ikke er det  -øv dig !! 

(Det er endnu vigtigere i tysk.)


Skriv et svar til: Engelsk b-niveau??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.