Dansk

Kun en Time

19. december 2022 af l7h - Niveau: A-niveau

Hej 

Jeg skal analysere digtet kun en time af Emil aarestrup.

Jeg er lost i 4 strofe - resten af analysen har jeg styr på så det er blot en opklaring på hvad der sker i strofe 4 jeg har brug for hjælp til at opklare

Lange Nætter, korte Dage, 
Medens Aarene de rulle, 
Ingen Sol, en evig Kulde 
Vil jeg friste uden Klage; 
Kun en Time, kun en Time – 

Savn og Sorger vil jeg lide 
Uden Haab, med bitter Længsel, 
Eensomhedens sorte Fængsel 
Vil jeg fylde med min Kvide; 
Kun en Time, kun en Time – 

Englen, som sin Fakkel slukker, 
Og som fører til de Døde, 
Vil med Rolighed jeg møde, 
Englen, som for Graven lukker; 
Kun en Time, kun en Time – 

Og hvorefter kan du hige? 
Og hvad finder du, som kvæger 
Saa balsamisk, at dets Bæger 
Er dig nok, Ulykkelige, 
Kun en Time, kun en Time -? 

O, at hvile og at smile 
I de Arme, ved det Hjerte, 
Som jeg elsker, fuld af Smerte, 
Der at smile, der at hvile, 
Kun en Time, kun en Time! 


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. december 2022 af Stygotius

Strofe 4 er en apostrofe, en tiltale, hvor digteren henvender sig til sin egen sjæl og spørge hvad det er den kan stræbe efter, -hvad det er som kan kvæge (=slukke) dens tørst/længsel på en så  balsamisk (= liflig lige som balsam) måde at det vil være nok selv om det kun varer en time og sjælen er ulykkelig.

Svaret på spørgsmålet får vi i strofe 5:  HUN, den elskede, er det/den eneste som kan lindre hans smerte


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. december 2022 af Stygotius

"spørger hvad det er..."  selvfølgelig


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. december 2022 af Stygotius

Rent tekstmæssigt er digtet præget af en udstrakt brug af modsætninger (tese-antitese), næsten som hos Kingo i barokken." (Sorrig - Glæde, Lykke - Ulykkke.

(lange nætter <-> korte dage,  savn  <-> sorger,  uden håb <-> bitter længsel, elsker <-> fuld af smerte  .......og så den klassiske "hjerte<->smerte".


Skriv et svar til: Kun en Time

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.