Hjælp til figur om oliedannelse

Prøv at beskrive det du selv kan. 

Jeg har prøvet, men jeg kan ikkr rigtig, da jeg ikke selv var til modulet på det tidspunkt. Tænker at det vil være oplagt at spørge herinde, når der er noget man ikke forstår. Jeg vil ikke have spurgt, hvis jeg selv kunne forklare det;)

Ok, jeg troede, at du kunne få nogle ideer om det ved at kigge på figuren.

Du skriver, at det haster. Hvornår er det for sent for dig?

Jeg har kigget på det  og set nogle videoer på youtube omkring det. Jeg kan godt forstå oliedannelsen som sådan. Men jeg kan ikke forstå figuren. Det er derfor jeg spørger. Måske var der en herinde, der kunne forklare mig den.

#4 

Den skal afleveres i dag. Figuren er en del af en rapport, der skal afleveres i dag. Jeg skal også forklare andre figurer, der er en del af rapporten.

Prøv at skrive din forklaring af oliedannelse. Så kan man, eller du selv, måske inddrage figuren i din forklaring.

Når døde organismer dør, synker de til havets bund, og normalt vil der ske en forrådnelse under dannelse af vand og kuldioxid.

Hvis der var iltfattige forhold, vil der ikke ske en forrådnelse, og det organiske materiale hober sig op og danner et lag (kildebjergarten)

Det er vigtigt, at der er mulighed for en produktion af organisk materiale, så temperaturen skal helst være høj i det område, hvor det organiske materiale dannes, som den er i tropisk- eller subtropisk område.

Når bjergarten er dannes, er det vigtigt, at der sker massive aflejringer på denne kildebjergart.

Der kan ske indsynkninger ifm. at der kan ske tektoniske bevægelser i undergrunden → temperatur og tryk stiger i kildebjergartens organiske materiale.

Tykkelsen af det overliggende lag bliver 2 km → temperaturen vil være ca. 90 °C. Dette er forudsætningen for at den tykke olie kan dannes.

Temperaturen af det ovenliggende lag bliver endnu større → temperaturen bliver højere → der dannes mere og mere tyndtflydende olie.

Når temperaturen er over  150 grader, vil der dannes naturgas.

Det er hvad jeg har forstået;)

#0. Indsætter billede.

Se evt. https://www.geus.dk/media/8568/nr-2-og-3-1996.pdf.

#9 

1000 tak for hjælpen, det hjalp meget;) Det er lige hvad jeg havde brug for.

#0. Mit bud (se også tegningen nederst):...

Organisk materiale aflejres på havbunden i vandrette lag, der med tiden presses sammen, så de bliver skrå, hvorpå der sker forskydninger, så lagene ikke længere hænger sammen. På nedenstående tegning hang lagene (2), (5) og (7) (sandsten alene) engang sammen, mens det samme gjaldt for (3), (6) og (8) (sandsten med skiffer ovenover). 

Dannelse af en olie- eller gaslomme (et produktions-felt, hvis der bores i det) kræver seks betingelser:

a) et kilde-lag der er rig på organisk materiale, som kan danne kulbrinter (marin skiffer eller kul-lag)
b) et porøst reservoir-lag (mest sandsten), hvor kulbrinter samles og fortrænger vand, da vand er tungere
    end dem,
c) et uigennemtrængeligt ler-lag (en fælde), hvor olien eller gassen stoppes. På nedenstående tegning er (3),
    (5), (7) og (8) fælder. Vandet under kulbrinterne er med til at presse dem op gennem borerøret (1).
    Laget (2) er et sandstenslag uden en fælde. Her er der enten aldrig dannet kulbrinter, eller også er de sivet
    op gennem havbunden i tidens løb.
d) en dybde på over 3 km ("vinduet" for kulbrintedannelse), hvor temperatur og tryk er stor nok til at danne
    kulbrinter
e) ilt-frie forhold (hvilket der altid er til stede i havbunden). Hvis ilt havde været til stede, så var der dannet vand
    og kuldioxyd i stedet for kulbrinter.
f) lang tid (millioner af år).

Boreprøvernes sammensætning:

Alle boreprøver indeholder vand. Nogle indeholder derudover olie eller gas eller begge dele. Kondensat er tilsyneladende gas, som er omdannet til let olie ved overfladen (Måske på grund af den lavere temperatur der. En nærmere forklaring ville nok være på sin plads i kilde-materialet...?). 

En kulbrinte-lomme kun med gas kan være dannet som vist ved (4) og (6): I et dybtliggende kilde-lag med kul dannes gas (methan) under højt tryk og høj temperatur. Denne gas vandrer op til en højereliggende fælde. I det viste tilfælde virker kilde-laget (4) også som reservoir-lag. 

I de andre tilfælde dannes olie og gas sammen. Gassen opløses i olien under højt tryk og frigives efterhånden som olie og gas siver op gennem reservoir-laget til steder med lavere tryk. 

Et køkken er et sted hvor kulbrinter dannes. Her er tegningen forvirrende, bl.a. fordi der kommer gas, kondensat og olie op i boreprøven længst til venstre, der stammer fra et olie-køkken...? Måske mangler kondesat i boreprøven næstyderst til højre, fordi den opsamles i lommen i (6)...?

#11

jeg tænkte også på, at det var boringer. Men kunne det ikke også være pladetektonik?

#12...

Det som du ser på tegningen er sedimenter, der er bøjet og forskudt, men bøjningen og forskydningen kan være et resultat af pladetektonik på samme måde som jordskælv.

#13....(fortsat) en mulig forklaring:

Sedimenterne ligger på tektoniske plader. Når to plader støder sammen sker en foldning, hvor sediment-lagene buler op og bliver skrå på noget af deres udstrækning. Når Det samme to tektoniske plader bevæger sig fra hinanden, så sker en forkastning (de skrå linjer i tegningen).

Det øverste vandrette lag af sand på havbunden er så et nyt lag sediment, der er kommet på siden forkastningen.