Læs mit digt igenigen

Hej jeg har skrevet dette digt og vil rigtig gerne tage imod kritik. Og vil rigtig høre om det lyder godt(:

En gul smørblomst
En sol sommer dag da jeg var syv
Var vi tvunget far, mor og barn for en eftermiddag
Vi tog ned i slotshaven for at glemme den hvide løgn
Henne ved en hæk så du en smørblomst
Og du puttede den så faderligt op i næsen på mig
For at drille et smil, og et barnligt grin ud af mig
Selv med vand og sæbe, kunne mor ikke vaske den gule næse af mig
Det kunne have været så kærligt ment
En dag vil jeg besøge din adresse
Jeg vil lægge en smørblomst ved din hoveddør, til minde om al den kærlighed vi kunne have haft sammen
Du tabte en datter den dag du besluttede, du hellere ville tabe alle dine ord ud af munden -
På mig i form af bræk
Mens jeg tabte alle mine søde barndomsminder i farven af din gule smørblomst
Hvorfor var der ikke nogen, der sagde til mig, at der ikke er noget, der falder i hånden på mig?