Psykologi
Kandidatudd. på andet universitet
Hep hey
Jeg læser min bachelor i psykologi på Aalborg Universitet, men efter endt bachelor kunne jeg vældig godt tænke mig at læse kandidaten på KU. (Jeg afslutter min bachelor i 2013) Nu går der så forskellige rygter om, at det efter de nye regler for optagelse ikke er muligt at tage sin kandidat på et andet universitet. Dette kan jeg dog ikke finde noget konkret dokumentation på nogle steder, og jeg bliver i tvivl om det blot er noget regeringen indtil videre har foreslået, eller om det er ført ud i praksis. Er der nogle, der helt håndgribeligt kan fortælle mig, om man kan eller ikke kan læse sin kandidat i psykologi på et andet universitet?
På forhånd tak for hjælpen :)
Svar #1
11. april 2011 af Pernille-N (Slettet)
Hej Cecilia.
Jeg læser også psykologi på Aalborg Universitet (6. sem.), og da der er en del på mit hold, som har undersøgt muligheden for at skifte universitet på kandidaten, er jeg en smule inde i reglerne.
Som jeg har forstået det, så er det stadig muligt at skifte til KU eller AU efter endt bachelor, men der er kommet opstramninger omkring dette, så du skal kunne vise et fuldt BA-bevis, for at kunne blive optaget. Dette betyder i praksis, at du først står med dit fulde BA-bevis omkring juni måned, men skulle søge optagelse på KU senest 1. marts. Da dette selvsagt ikke er muligt, så kan du først blive optaget i 2. optagelsesrunde i februar, hvilket vil sige, at du ikke er under uddannelse i et halvt år.
Derudover er du ikke sikret optagelse, hvis du skifter universitet, da de kun udloder et vidst antal pladser til studerende fra andre universiter (og fra udlandet). Optagelsen sker efter højeste gennemsnit fra bachelordelen. Du kan således risikere ikke at komme i betragtning på kandidaten, men dette afhænger af, hvor mange, der søger.
For at være sikret optagelse på kandidatdelen ved jeg, at der er nogle fra mit hold, som starter kandidatdelen i Aalborg direkte efter endt BA, men som så søger ind på KU i februar næste år. Hvis de så ikke kommer ind der, så fortsætter de på AAU, og hvis de kommer ind, så skifter de universitet der (og har så kun "spildt" et halvt år).
Jeg vil anbefale dig at bestille en tid i studievejledning på AAU, da de ved meget mere om de nye regler. Du kan desuden prøve at ringe til KU og forhøre dig om muligheden for at komme ind på deres kandidat i vinteren 2014.
Vh. Pernille
Svar #2
12. april 2011 af CeciliaN (Slettet)
Hej Pernille
1000 tak for svaret. Nu blev jeg alligevel lidt roligere :) Det lyder som en god idé at snakke med studievejlederne samt at forhøre mig hos KU. Så det vil jeg gøre.
MVH Cecilia
Svar #3
08. maj 2011 af Auramin (Slettet)
Hej Cecilia,
Det er korrekt at Københavns Universitet fra efteråret 2011 indfører adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i psykologi. Det er også korrekt, at man ved ansøgningstidspunktet skal have færdiggjort hele sin bacheloruddannelse for at komme i betragtning til en plads.
Det er imidlertid ikke korrekt, at pladserne udelukkende bliver fordelt på baggrund af højeste gennemsnit på den gennemførte bacheloruddannelse. Vi opererer med flere faktorer, som spiller ind, når vi udvælger de kandidater, som der skal ind på kandidatuddannelsen i psykologi.
I kan (og bør måske) læse nærmere om adgangsreglerne for kandidatuddannelsen på vores hjemmeside:
www.psy.ku.dk --> Uddannelser --> Kandidatuddannelsen --> Optagelse.
Her fremgår proceduren for ansøgning og optagelse, og I bør bemærke at det kun er regler, som gør sig gældende ved netop denne ene uddannelse ved Københavns Universitet. Hvordan optag på kandidaten fungerer ved SDU, AU eller AAU ved jeg ikke noget om.
Alternativt vil jeg anbefale jer at ringe/skrive/komme ind i studievejledningen for psykologi ved Københavns Universitet. I finder vores kontaktoplysninger her: http://www.psy.ku.dk/studievejledning/bokse/prak_oplysning/praktiske_oplysninger/
Held og lykke med det.
Venlig hilsen,
Nicolai.
Svar #4
08. maj 2011 af CeciliaN (Slettet)
Mange tak for svaret, Nicolai.
Jeg har selvfølgelig været inde og læse om det, men er rart lige at få styr på det, man er i tvivl om, når der går så mange rygter. Jeg har været i kontakt med studievejlederne på KU. Her blev jeg gjort opmærksom på, at der muligvis ville blive rift om pladserne, men eftersom reglerne først er trådt i kraft i år, har man endnu ikke set følgevirkningerne af dem. Jeg må vente og se og håbe det bedste. Tak for det.
MVH
Cecilia
Skriv et svar til: Kandidatudd. på andet universitet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
