Lys - og lydbølger

Når noget (fx en højttaler) skubber til luften kommer der et overtryk foran højttaleren. Dette overtryk skubber til luften foran det og flytter det, så der faktisk kommer et undertryk efter det. Sådan bliver det ved, mens højttaleren svinger. Trykket som funktion af afstanden fra højttaleren kan godt være en sinusfunktion, hvis højttaleren svinger som en sinus. Denne sinusfunktion bevæger sig væk fra højttaleren med en fart på ca. 340 m/s.

Strålingen fra Solens centrum opvarmer Solens atmosfære og får den til at lyse (hulrumsstråling, black body radiation). Det svarer også til, at en kogeplade eller en kakkelovn kan blive rødglødende (eller hvisglødende), når den bliver for varm. Glødetråden i en pære lyser også, fordi den er varm. Gas og plasma lyser også ved høj temperatur. Lyset fra Solen kommer altså ikke fra Solens centrum, men opstår i Solens atmosfære, når den varmes op af strålingen fra centrum.

 Tak for dit svar.

 Så disse overtryk og undertryk gør, at den bevæger sig op og ned som en bølge?

Jeg ved, at lyset komme fra solens overfalde, men i starten kommer det jo fra solens indre (sådan ca.) og udsender ikke lys i det synlige spektrum. hvorfor bliver det synligt?

Fantastisk svar TorbenA!

Nej, Lydbølger gør, at luften bevæger sig frem og tilbage, ikke op og ned. Hvis man afsætter lydtrykket på en y-akse og afstanden fra højttaleren på en x-akse, kan det alligevel være en sinusfunktion.

Man kan også tegne en anden graf: afstand fra højttaleren på x-aksen og luftmolekylernes øjeblikkelige udsving fra deres ligevægtsstilling på y-aksen (selv om de jo svinger i x-retningen). Det kan også blive en sinusfunktion.

En tredie graf kan vise et luftmolekyles udsving fra dets ligevægtsstilling som funktion af tiden. Det kan også blive en sinusfunktion.

Hvad Solen angår:

Nej. Lyset kommer ikke fra Solens centrum. Fra Solens centrum kommer der neutroner, positroner, neutrinoer og gammastråling. Men de støder sammen med molekyler i Solens atmosfære (de yderste lag) og varmer derved solatmosfæren op. Og varm gas 'gløder' eller lyser. Det er her, lyset kommer fra.

 #4

Kan det så siges, at lyd blot kan beskrives som bølger, men ikke er det? Hvad er bølgelængden så i realiteten? Længden imellem f.eks to overtryk eller to undertryk? Og frekvensen hvor hurtigt disse finder sted?

Og det med solen - jeg fik afvide at den stråling der i starten blev udsendt , som f.eks gamma (som du siger) jo ikke er synligt - hvordan bliver strålingen så synlig?

Min fysik bog beskriver ingen af disse ting på den måde, derfor kommer jeg med alle disse spørgsmål :-)

Ja, Bølgelængden er afstanden imellem f.eks to overtryk eller to undertryk, og frekvensen er antallet af overtryk (eller undertryk) pr. sekund i et bestemt punkt.

Og Solen:

Læs #4 igen. Gammastrålerne etc. afgiver deres energi i solens atmosfære (noget af gammastrålerne fortsætter ud i verdensrummet). De absorberede gammastrålers energi bruges til at frembringe lys. Det er altså ikke gammastrålerne, der bliver synlige, men det lys, der produceres af energien i solatmosfæren.

I virkeligheden afgiver gammastrålerne deres energi i små portioner. De bruges til at ioniser atmosfærens atomer. Lyset udsendes så af atomerne, når de indfanger elektronerne igen.

Spørg bare mere :-)

hvor stammer lys fra

 som ledsagefænomen til ekciterede atomers elektrontilbagespring til en for atomet mindre energirig tilstand

Sagt på en anden måde:

Elektroner i et atom kan have forskellige energier. Den laveste energi kaldes grundtilstanden. Når et atom tilføres energi, er det en elektron, der får energien. Man siger, at atomet exciteres, og at elektronen stødes ud i en bane, der ligger længere fra kernen. Atomer kan tilføres energi ved sammenstød med andre partikler eller lys.

Når et atom er exciteret, vil dens elektron af sig selv senere "falde" ned i en lavere bane, hvor dens energi er lavere. Da den samlede energi er konstant, må den mistede energi dukke op et andet sted. Den dukker op som en foton, en lyspartikel. Når der er rigtig mange fotoner, er der lys.

Lys kan også komme på grund af høj temperatur: en flamme, en glødetråd i en pære, Solen...