Studievalg og videregående studie

Religionsvidenskab - sprog?

21. maj 2011 af ThymsB (Slettet)

 Halløj derude!

Jeg overvejer efter min stx at søge ind på en del forskellige studier på universitetet. Et af dem er religionsvidenskab. Jeg synes det lyder rigtigt spændende, men jeg undrer mig dog lidt over den propædeutiske del? 

- er der nogle der kan fortælle lidt om denne del af uddannelsen? Hvilke sprog kan man vælge og hvad forventes man at skulle kunne? Hvad skal man med det ift. religion - læse tekster på orignialsprog?

 


Brugbart svar (2)

Svar #1
21. maj 2011 af ramme2 (Slettet)

Uden at vide nogetsomhelst om religionsvidenskabs-studiet og det propædeutiske forløb, kunne jeg forestille mig at man skal læse latin, græsk og måske hebraisk. For at man kan forholde sig kritisk og videnskabeligt til en kilde skal man helst læse den på originalsproget, ellers er det det en andenhåndsberetning man får leveret. Det er bare min umidddelbare indskydelse, men måske tager jeg fejl.


Brugbart svar (2)

Svar #2
22. maj 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 Hvad kan man bruge den nævnte uddannelse til?


Svar #3
23. maj 2011 af ThymsB (Slettet)

 i håbet om at få lidt flere svar kan jeg prøve at uddybe mine spørgsmål. Jeg tænker især på hvor stor viden jeg vil få om sproget, og hvad jeg kan bruge det til udover indenfor religionsvidenskaben..

hvor god bliver man til sproget i løbet af forløbet? 

Kan jeg vælge sprogene: a) kinesisk b) arabisk c) spansk ?

Håber nogen ved lidt mere om det :)


Brugbart svar (2)

Svar #4
23. maj 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 du kan nok få dine svar her

http://religionsvidenskab.ku.dk/omuddannelsen/


Brugbart svar (2)

Svar #5
12. juni 2011 af howheloves (Slettet)

Det propædeutiske sprog afhænger også af, hvor du gerne vil læse religionsvidenskab henne. I Århus er der arabisk (koranen), græsk (det nye testamente), hebraisk, latin og norrønt at vælger imellem.

Jeg regner selv med at søge ind på rel.vid. her til sommer - og som der ser ud lige nu ville jeg nok vælge græsk eller arabisk :)


Brugbart svar (2)

Svar #6
23. juni 2011 af pointtaken (Slettet)

Kopieret fra FAQ på studier.ku.dk:

Når man studerer religion skal man - ud over tilvalget - også vælge et propædeutisk sprogstudium. Propædeutik er et græsk låneord, der betyder forberedende undervisning. Det er således et indledende studium af et sprog, der f.eks. kunne være sanskrit, oldgræsk, vestgrønlandsk, portugisisk, kinesisk, hebraisk, italiensk eller serbokroatisk. Sproget må ikke være engelsk, tysk, fransk, dansk, svensk eller norsk. Det valgte sprog skal bruges på overbygningen til at arbejde med tekster på originalsprog (- altså ikke tekster i oversættelse).

http://studier.ku.dk/studier_A-z/religionsvidenskab/faq/

-----

Du kan kun blive undervist i en begrænset mængde sprog, og som tidligere skrevet herinde afhænger det bl.a. af, hvilket universitet du læser på. På Københavns Universitet har du bl.a. mulighed for at vælge både kinesisk og arabisk. Du får en god indsigt i sproget, og til dels lære at tale/skrive/læse det, men som det ligger i "propædeutik" er det kun indledende studier. Det er muligt at læse videre på et sprog efterfølgende. Det vil således være et godt afsæt til videre beskæftigelse med sproget, som så siden kan bruges til meget andet end blot at læse originaltekster.

Håber mit svar var uddybende.


Skriv et svar til: Religionsvidenskab - sprog?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.