Niels borh atommodel?

                                   E_m→n = h·c·R_yd·((1/m²) - (1/n²))               n>m

                                   E_1→2 = (13,6 eV)·((1/1²) - (1/2²)) = 10,2 eV

                                   E_1→3 = (13,6 eV)·((1/1²) - (1/3²)) = 12,09 eV

                                   E_1→4 = (13,6 eV)·((1/1²) - (1/4²)) = 12,75 eV

                                   E_1→5 = (13,6 eV)·((1/1²) - (1/5²)) = 13,06 eV

 #1

Som normale dødelig kan forstå det (helst med tekst ) jeg tror at du overvurdere vores/ mine evner til fysik ;)

Men det kunne være rigtigt rart hvis du vil bruge DIN store viden til fysik med tekst  til mig :)

#2

Bohrs atommodel postulerede, at et atom kun kan befinde sig i ganske bestemte, diskrete energitilstande. Hvis atomet af en eller anden grund ændrer tilstand fra en større energi til en mindre energi, udsendes forskellen i energi ΔE i form af et lyskvant, en foton, hvis komplementære tilstand er en elektromagnetisk bølge med en bølglængde λ = hc / ΔE . Bohrs atommodel var således i stand til at forklare de observerede spektralserier for de simpleste grundstoffer, f.eks. Lyman serien (som mathon refererer til i #1), eller Balmer serien, begge for hydrogen.

EM-bølger er "energibærere".
Energien optræder som multipla af et mindstekvantum
        
                       E_foton = h·c / λ                          

                       E = n·E_foton          n∈N

      h er Planck's konstant = 6,62608·10³⁴ J·s
     c et lysets vacuumhastighed = 2,99792·10⁸ m/s
     λ er bølgelængden, [λ] = m
 

eksempelvis kan
elektronen i det mindst komplicerede atom, hydrogenatomet,
befinde sig i energispecifikke afstande fra protonen.
Fra grundtilstanden, nr. 1, skal elektronen tildeles en ganske
bestemt energi for at springe ud i tilstand nr. 2, nr. 3 osv.
Det kaldes, at elektronen exiteres.

Det var et emsempel på en af disse energitilstande - som du formodes at genkende fra undervisning - der
i #1 blev anvendt som en høflig reminder.