Fysik
Hvad er rødforskydning? Hjælp!
Hejsa - nu har jeg snart siddet i en hel time og læst om rødforskydning,
og her er hvad jeg er kommet frem til: Et legemes (fx en stjerne) lys
får en længere bølgelængde jo længere væk det bevæger sig fra os, og
bliver rødere - derimod, bevæger legemet sig tættere på os bliver det mere blåligt.
Hvad mangler jeg helt præcist at forstå? - For jeg synes det er meget svært at
forstå, og skal til eksamen imorgen - please hjælp:) !
Svar #1
15. juni 2011 af smil123 (Slettet)
nævn en ambulance istedet, og kom ind på duopler effekten eller hvad nu det hedder ;) har ikke så forstand på det, men bare et forslag
Svar #2
15. juni 2011 af TorbenA (Slettet)
Det svarer til en ambulance, der kører hurtigt. Hvis den kører mod dig, er sirenens frekvens højere end, når den kører væk fra dig. Høj frekvens betyder kort bølgelængde, og lav frekvens betyder længere bølgelængde.
Når vi taler om lys, gælder det samme om frekvensen; men her betyder højere frekvens mere blåligt lys (kortere bølgelængde), og lavere frekvens betyder mere rødligt lys (længere bølgelængde).
I første omgang kan man så sige, at jo hurtigere en stjerne bevæger sig væk fra os, jo kraftigere er dens lys rødforskudt. Edwin Hubble opdagede så, at en galakse bevæger sig hurtigere væk fra os, jo længere den er væk (Hubbles lov). Dette giver anledning til en metode til at finde galakseafstande, og man konkluderer også, at universet udvider sig.
Svar #3
15. juni 2011 af TorbenA (Slettet)
#1: I øvrigt hedder den Dopplereffekten (den med ambulancen og rødforskydningen).
Svar #4
15. juni 2011 af Sharinjensen (Slettet)
Åh TorbenA - du har lige reddet mig!
- tusind tak for svaret, det var en stor hjælp!
Svar #6
16. juni 2011 af Sharinjensen (Slettet)
Hej derude igen - jeg håber i er vågne :-D
- nu har jeg siddet og læst om dopplereffekten og rødforskydning i meget lang tid.
og jeg bliver nødt til at spørge - er det det samme??
- og jeg har læst følgende : Doppler-effekten betyder, at bølgen der modtages af bølgemodtageren ikke har samme bølgelængde som den bølge der udsendes af bølgekilden. Hvis bølgekilde og bølgemodtager bevæger sig væk fra hinanden, vil bølgelængden blive længere (dette kaldes rødforskydning). Hvis bølgekilde og bølgemodtager bevæger sig imod hinanden, vil bølgelængden blive kortere (dette kaldes blåforskydning).
- 'Hvem' er bølgemodtageren, og hvem er bølgekilden?
det er simpelthen så forvirrende for mig :i ..
Svar #7
16. juni 2011 af TorbenA (Slettet)
Rødforskydning er et fænomen, der skyldes Dopplereffekten.
Bølgemodtageren er dig og dit teleskop. Bølgekilden er den stjerne (galakse), der udsender lyset. Se f.eks.
Svar #8
18. marts 2015 af Jacobadm (Slettet)
Du kan også se vores nye kompendie-sektion, og bl.a. læse om både rødforskydning og Dopplereffekt.
Skriv et svar til: Hvad er rødforskydning? Hjælp!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
