Samfundsfag

Foredele og ulemper?

27. oktober 2011 af SarahPedersen91 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvad mener DU ville være forlemper og ulember, ved at møderne i Folketinget stående udvalg foregik i åbne møder i stedet for lukket?
Og i foredele og ulemper ved korporatisme???

 

 


Svar #1
27. oktober 2011 af SarahPedersen91 (Slettet)

Ville meget gerne have noget hjælp?


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. oktober 2011 af Walras

Ved du, hvad de stående udvalg er, og hvad de behandler? 

Lad os lige få det formelle på plads:

Når et lovforslag har været igennem 1. behandlingen i Folketinget, sendes det i udvalg, hvor det på faglig vis diskuteres igennem og bearbejdes. Det skal klargøres rent substantielt, så det ved 2. behandlingen er muligt at stille mere detaljerede forslag til forslaget. I dette udvalgsmøde er det muligt for deputationer at søge om foretræde til at bidrage med oplysninger eller information (lobbisme), som de mener, at udvalget bør tage i betragtning, jf. Folketingets Forretningsorden (ffo), kap. 3, § 8, stk. 5. Generelt gælder dog, at de ordinære møder i udvalget foregår bag lukkede døre, jf. ffo, kap. 3, § 8, stk. 3 og udvalgsmedlemmerne har tavshedspligt om, hvad der diskuteres, medmindre andet er vedtaget i udvalget, jf. ffo, kap. 3, § 8, stk. 7. Det er muligt for udvalget at beslutte at holde åbne møder, idet hjemmel er givet i ffo, kap. 3, § 8, stk. 8-9, hvor der i øvrigt også åbnes op for at stille forslaget i fornyet høring. Efter 2. behandlingen sendes lovforslaget på ny i udvalg til betænkning for at beslutte, hvorvidt det er muligt, at lovforslaget vil stemmes igennem i 3. behandlingen. Ethvert lovforslag skal igennem disse 3 behandlinger, før det er vedtaget, som det i øvrigt er angivet i Grundloven (Grl.), § 41, stk. 2. 

Med hensyn til fordele og ulemper ved åbne udvalgsmøder, så er det naturligvis sådan, at den parlamentariske lovgivningsproces gøres mere demokratisk desto mere åben, den er. Ikke desto mindre må det siges, at åbenheden i denne proces allerede er udtalt, idet lovforslag skal igennem tre faser i åbne folketingsmøder, før de kan vedtages. Hvis udvalgsmøderne skulle være åbne, kan der tvivles på, om politikerne kunne få lov at diskutere de substantielle principper i et lovforslag i en saglig og konkret tone. Denne åbenhed kunne meget vel tænkes at gøre, at de i højere grad måtte tage hensyn til, at medier og andre kunne hænge dem op på udtalelser, hvilket ville hæmme den seriøsitet, hvormed udvalgsmøderne må forventes at udvise overfor et lovforslag. 

Du kan finde en hel del om korporatisme ved at søge lidt på Google.


Svar #3
28. oktober 2011 af SarahPedersen91 (Slettet)

Mange tak :D Tror jeg har HELT styr på det nu :D


Skriv et svar til: Foredele og ulemper?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.