Samfundsfag

Opgaver til samfundsfag

27. oktober 2011 af migmigogattermig

Hej er der nogen der vil besvare de her spørgsmål for mig. Jeg ved ikke hvad det er jeg skal skrive, og vi må bruge alle hjælpemidler.

Her er spørgsmålene:

1. Hvorfor taler folk om "troløse vælgere"?

2. Hvad forklarer de faldene medlemstal hos partierne?

3. Hvorfor bliver partier, der ikke får over 2% af stemmerne ved et valg, nægtet adgang til folketinget?

4. Er spærre grænser et demokratisk problem?

På forhånd tak! :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. oktober 2011 af Clickx (Slettet)

Med alle hjælpemidler tror jeg næppe din lærer mener, at andre skal lave opgaven for dig!


Svar #2
27. oktober 2011 af migmigogattermig

nej altså jeg skal skrive min mening og ud fra min viden, men hvis jeg ikke vidste så meget om nogle af emnerne, så måtte jeg godt få hjælp til at besvare.

jeg mente jo heller ikke at i skulle lave opgaverne for mig, men når jeg ikke ved svaret, så må jeg vel godt få det at vide. jeg skal jo ikke bruge min hjerne, eller bruge en formel, til at lave opgaverne ligesom i matematik, men jeg skal vide hvad er svaret er.

og for resten er disse spørgsmål, kun 4 ud af 30 spørgsmål ;) så det er kun få jeg er tvivl om svaret på;)


Brugbart svar (2)

Svar #3
27. oktober 2011 af Walras

Du har da vist misforstået skelnenen mellem samfundsfag og matematik. I matematik er der et svar, det er der ikke altid i samfundsfag. Der er eksempelvis intet svar på dine spørgsmål, det hele kan diskuteres, og folk kan have en mening om det hele, om end denne mening naturligvis kan være mere eller mindre velargumenteret. 

1) 

Med "troløse" vælgere hentydes nok til, at vælgerne ikke i samme grad som tidligere stemmer på samme parti eller kandidat ved hvert fald. Der er nok tale om, at folks holdninger i dag i mindre grad er fastforankret i ideologier og eviggyldige principper (hvorfor er de det?). Modsat er holdningerne nok blevet mere fleksible (hvordan det?), så de tilpasses (pragmatisk holdning? - hvordan ses det ellers i det postmodernistiske samfund?) alt efter, hvilken situation vi selv eller landet er i. På den måde giver det mening at veksle imellem, hvem eller hvilke partier der stemmes på. (Bemærk, at dette kan uddybes med en hel masse samfundsfaglige begreber og teorier, men det må du gøre. Jeg har angivet lidt hjælpende spørgsmål i teksten.)

2)

Forklaringen er nok den samme som på ovenstående. Hvis folk ikke kan forlig sig med ét partis holdninger over en længere tidsperiode, så er det svært at forestille sig, at de skulle blive medlem af partier. I så fald skulle de jo melde sig ind i et parti for bagefter at melde sig ud, så de efterfølgende kunne melde sig ind i et nyt og sådan skifte rundt. Det giver jo ikke mening. (Udtryk igen på langt mere samfundsfaglig vis)

3)

Et eller andet sted må man vel sætte grænsen for, hvor små partierne kan være. Under alle omstændigheder skal det være muligt at opnå stemmer nok til et mandat, men det er tvivlsomt, om et parti eksempelvis kan opnå et kredsmandat, hvis de ikke engang kan opnå 2 % af stemmerne på landsplan.

4)

Tjaa. Hvad synes du selv? (Spærregrænse er i ét ord)


Svar #4
27. oktober 2011 af migmigogattermig

Ja jeg mente også at jeg måske kunne diskutere det med nogen, jeg kan ikke gøre det herhjemme, fordi alle er igang med hvert sit.

 

Men tak for hjælpen og ja havde meget travlt, så derfor fik jeg lige lavet et par fejl ;) men tusind tak endelig en der svarer ;)


Skriv et svar til: Opgaver til samfundsfag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.