Dansk

Inspiration til essay/tale

01. november 2011 af fashiolista (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej derude. 
Nu er det sådan at jeg for første gang i evigheder har fået frie tøjler til at skrive en aflevering. 
Jeg skal skrive en tale, formuleret på den måde at det også kunne være et essay. 
Jeg må skrive om alt mellem himmel og jord. Alt fra politik, sport til kultur, mode unge og jeg kunne blive ved og det er der problemet er - jeg har ingen ideer til hvad jeg kan skrive om? så derfor vlle jeg høre om der er nogle der har ideer til hvad der evt. er relevant at skrive om lige nu. 
Det eneste jeg skal overholde er at der skal kunne være forskellige meninger omkring emnet - altså man skal kunne have forskellige hodninger til emnet. 

Håber i kan hjælpe! :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. november 2011 af Booklover (Slettet)

Hvor går grænserne for fx hvad der kan anses for kunst i dag, for modeindustriens fremstilling af det perfekte individ (som evt. skaber urealistiske rollemodeller og et hårdere press på ungdommen for at leve på til de idealiserede idealer) eller reality-tv (hvad bør der vises/hvad bør mennesker udsættes for, mv.)? Er det moralsk forkasteligt eller acceptabelt fx at have internetportaler, hvor kun kønne mennesker kan søge job (fx beautiful people) eller at der reklameres for datingportaler i bl.a. radio, hvor man kan 'krydre' sit ægteskab med utroskab helt legitimt? Hvor langt bør vi gå mht. overvågningssamfundet/statlig indblanding i indivdets liv (google earth, overvågning via mobil og internet, på gaden, skal staten være ansvarlig for opdragelse af vores børn, begrænsningen af fedme, mv., eller har vi alle selv et medansvar, mv.)? Vil de unges drukkultur skabe problemer i fremtiden - skal der laves yderligere restriktioner i forhold til dette? Bør vi legalisere visse stoffer/gøre det muligt at købe stofferne via recept legitimt? Der er også hele problematikken mht. abort, stamcelleforskning (og nye videnskabelige opdagelser generelt - skal forskerne stå til ansvar for deres opdagelses evt. problematiske brugbarhed eller skal de have lov til blot at forske i alt, uanset konsekvenser - og kan videnskaben overhoved forholde sig helt nøgternt og objektiv ...), dødsstraf, klima/miljø/dyrevelfærdsproblematikken (fx vores behandling af verdenshavene/regnskoven), om ligestilling eksisterer eller ej (mellem køn såvel som racer), globaliseringen fordele/ulemper, ytringsfrihedens/demokratiets fordele/ulemper, minoritetsbefolkningsgrupper, kriminelle og behandling af disse, intelligens - genetik eller social arv, danskerne verdens lykkeligske folkefærd (men storforbrugere af lykkepiller), individets muligheder i dag for at skabe eget liv i det senmoderne samfund vs. den sociale arvs betydning/brænsning af individets handlemuligheder, fremtidens problemer med at brødføde verdens befolkning ligeligt og komme uligheden til livs, fremtiden for det globale økonomisk forbundne samfund - løsning af den finansielle krises efterdønninger (hvad kan fremtidsscenarierne blive? fx hvad bliver Kinas/USAs/Europas rolle i fremtiden), mv. .... jeg kunne sagtens blive ved ... der er jo massevis af emner at tage fat på ... 


Svar #2
01. november 2011 af fashiolista (Slettet)

Ja du har måske fat i noget der - tror bare jeg havde brug for at komme på sporet til noget. 
Tak for hjælpen, det hjalp væsentligt!


Skriv et svar til: Inspiration til essay/tale

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.