Matematik

Side 2 - Hjælp til "følger"

Svar #21
19. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Ahha, således at det ikke bliver større end episilon. Hvis N var 100 ville dette være større end epsilon. Men i mine matematik noter står at N er et punkt, hvor at man ved alle værdier efter N vil komme tættere og tættere på epsilon. Er det korrekt?


Brugbart svar (0)

Svar #22
19. november 2011 af peter lind

Løst sagt betyder det at an -> a for n ->∞ at an kommer til at lægge nærmere og nærmere a jo længere hen i talfølgen du kommer og at hvis du bare går tilstrækkeligt langt hen i talfølgen kan du få an lige så tæt på a som du ønsker. Dette med hvor tæt på du ønsker er så beskrevet ved ε og tilstrækkelig langt  hen i talfølgen du så skal gå er givet ved N


Svar #23
19. november 2011 af Cichlid (Slettet)

"Dette med hvor tæt på du ønsker er så beskrevet ved ε og tilstrækkelig langt  hen i talfølgen du så skal gå er givet ved N"

N viser altså hvor langt jeg skal gå, før at jeg kan komme så tæt på jeg vil?


Brugbart svar (0)

Svar #24
19. november 2011 af peter lind

ja


Svar #25
19. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Men hvis epsilon er 1/200 og an = 1/n.

Så skal N blot være mindre end 200 således at an ikke bliver 1/200 ? For at komme tættere og tættere på epsilon så nærmer man sig ved f.eks at sige n= 199, n1=199,1 n2= 199,11 osv?


Brugbart svar (0)

Svar #26
19. november 2011 af peter lind

Nej N > 200. Hvis N > 200. Er n> N >200 gælder der så an=1/n < 1/200


Svar #27
19. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Okay - men hvis n hele tiden bliver større, så nærmer den sig jo ikke 1/200 (episilon)


Svar #28
20. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Min lærer forklarede desuden, at jeg skulle se epsilon som værende radius for en "pølse" som punkterne bevægede sig inden for og aldrig kom ud fra igen - kan det forklares på andre måder hvad epsilon er. 

Og igen som jeg skriver i #27 - hvis n hele tiden bliver større, så nærmer den sig jo ikke 1/200 (episilon) ?

 


Brugbart svar (0)

Svar #29
20. november 2011 af SuneChr

                   ∀ε > 0 ∃ N∈ N ∀n∈ N       n ≥ N  ⇒  |an - a| < ε

N er så at sige en funktion af ε . Når ε ér valgt (vilkårlig lille), vil N være et af ε afhængigt naturligt tal. Da vi altid kan finde et naturligt tal, der blot er 1 større end N, ja så vil implikationen være sand for alle  n ≥ N . 


Brugbart svar (0)

Svar #30
20. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#28

Der er ikke tale om, at noget skal nærme sig 1/200 eller ε. At talfølgen {an} er konvergent med grænseværdi a betyder løst sagt, at talfølgens elementer an kommer tættere og tættere på a, efterhånden som n bliver større og større. Dette er givet en præcis matematisk beskrivelse gennem ε formuleringen.

At talfølgen {an} er konvergent med grænseværdi a betyder, at ligegyldigt hvilket positivt tal ε, der vælges, kan man finde et positivt helt tal N(ε), sådan at alle talfølgens elementer an fra dette trin N(ε) og op ligger mindre end afstanden ε fra a , altså så at |an -a| < ε for alle n, der er større end N(ε) .

Man kan betragte ε som et mål for "finheden" af undersøgelsen, der kan gøres vilkårligt lille og positiv.

Skal man undersøge, om talfølgen {an} med an = 1/n er konvergent med grænseværdi a = 0 , starter man med at vælge et ε > 0 . Til dette ε kan man nu vælge et helt tal N(ε) , så at 1/N(ε) < ε . Her kan vi vælge N(ε) = [1/ε] + 1 , hvor [...] betegner den hele del af udtrykket i den kantede parentes. Der gælder nemlig med dette valg, at 1/N(ε) < ε . Man ser også, at der for ethvert n > N(ε) gælder, at  |an - 0| = |1/n - 0| = 1/n < 1/N(ε) < ε . Heraf ses, at talfølgen er konvergent med grænseværdi 0 .


Svar #31
20. november 2011 af Cichlid (Slettet)

#29 og #30 gav mig en bedre indsigt i det. Så N er altså afhængigt af ε. Hvis Jeg vælger ε=(1/200), så vil N da være 200, da hvis man vælger tal større end N, så vil uligheden gælde?Men hvad menes med + 1?


Brugbart svar (0)

Svar #32
20. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#31

Tænker du på udtrykket

N(ε) = [1/ε] + 1     ?

Her lægges 1 til den hele del af (1/ε) for at sikre, at N(ε) er stor nok. Man kunne også have lagt 47976 til eller et andet stort helt tal. Pointen er, at når der er valgt et ε , så kan vi finde et N(ε) , så alle elementerne i følgen fra det trin og op ligger tættere på a end findheden ε . Tallet N(ε) er ikke entydigt bestemt; vi skal bare kunne finde et N, så uligheden er opfyldt for alle elementer, der kommer efter.


Svar #33
20. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Ja det er det jeg mente. Så med andre ord, så vælger vi at N er stort nok, så altid 1/N(ε) < ε ?

Men er ideen ikke at finde tal N(ε), hvorefter alle n efter N(ε) er mindre end ε ?Det er vel et helt bestemt tal hvor at det skifter?


Brugbart svar (0)

Svar #34
20. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#33

Ja, hvis N > [1/ε] + 1 , er 1/N < ε . Jo større man gør N, jo mindre bliver 1/N .

Det er vel klart, at hvis vi har valgt et N , så der for alle n efter (større end) N gælder |an - a| < ε , så er det jo også tilfældet, hvis vi i stedet kigger på alle elementerne fra N+10000 og opefter.

Når vi betragter konvergens af en følge, så er det fløjtende ligegyldigt, hvad der sker med de første 10.000 elementer, eller de første 1.000.000.000 elementer.


Svar #35
20. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Men N er vel en slags skillelinje, som siger hvornår at |an - a| < ε?


Svar #36
20. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Men hvorfor siger du lige at N(ε) = [1/ε] ?

 


Brugbart svar (0)

Svar #37
20. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#36

Det gør jeg jo heller ikke. Jeg siger N(ε) = [1/ε] + 1 . Det er det mindste N , der kan bruges for denne følge for et givet ε. N er et nummer, for hvilket vi ved, at |an -a| < ε for alle efterfølgende elementer. Hvis vi har fundet, at N1 har den egenskab for et givet ε, vil N1+23 eller N1+19387 jo også kunne bruges for dette ε. Det drejer sig blot om at finde et N med den egenskab.


Svar #38
20. november 2011 af Cichlid (Slettet)

Okay. Jeg ser bare ikke lige hvorfor det er det mindst mulige N

Svar #39
20. november 2011 af Cichlid (Slettet)

N(ε) = [1/ε] + 1 - hvorfor er det det mindst mulige N -  synes stadigt ikke lige at jeg formår at forstå det.


Brugbart svar (0)

Svar #40
20. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

#39

Du kan jo starte med at løse ligningen

1/N < ε , der giver (idet ε > 0)

N > 1/ε

Hvis jeg vælger den hele del af 1/ε og lægger 1 til, får jeg et helt tal, der altid er større end 1/ε , så det kan jeg bruge som mit N. Jeg kan som N bruge ethvert helt tal, der er større end [1/ε] + 1 , men dette er det mindste nhele tal, der har den egenskab for følgen {1/n} 's elementer .


Der er 63 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.