Fysik

trisse

06. december 2011 af zezima (Slettet) - Niveau: A-niveau

Har lidt problemer med den vedhæftede opgave. Det i orange er nogle hints, som jeg har svaret på, men jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor at mit udtryk for den samlede torque er rigtigt.
Hvis blok B bevæger sig nedad vil snoren i venstre side jo trække trissen modsat uret, fordi det vel er friktionen der gør det. Så burde der ikke være negativt fortegn foran begge R*T. Det giver jo også kun mening, at α skulle være forskellig fra 0, hvis T1=T2, når dette gælder. 
I øvrigt vil jeg så spørge til B i opgaven. Hvordan kan man se dette? Spændingen i snoren er jo ens.
Jeg er nok galt på den et eller andet sted, så hjælp mig gerne :)
edit: Skulle måske sige at svarmulighederne i B er:
Højre del af snoren påvirker trissen med en større kraft end venstre
Venstre del af snoren påvirker trissen med en større kraft end højre
De påvirker trissen med lige store kræfter

Vedhæftet fil: Unavngivet.png

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. december 2011 af Lurch (Slettet)

Hvis B bevæger sig ned ad, roterer trissen med uret, hvilken per definition i opgaven er givet ved negativ. Hvis du ser på systemet udefra, så kan det være lidt forvirende med fortegn og retning, da de to snorkræfter peger i samme retning, men man skal lige huske at pga trissen, så modvirker de to hinanden, på trods af at de begge peger i samme retning.

Derved bliver det samlede kraftmoment

N = RT2 - RT1 = Iα,

altså vinkelaccelerationen er positiv hvis trissen drejer mod uret (T2>T1). Fortegne skal være forskellige, ellers angiver du at de to snorkræfter trækker systemet i samme retning, eller hjælper hinanden. Det gør de jo ikke.

Hvis T1 = T2, ja så bliver α=0, hvilket giver mening. Hvis der ingen kraftmoment er, så er der heller ingen rotation af trissen. T1 og T2 er altså forskellige!

Så du skal opskrive udtrykke for T1 og T2 for at vise hvilken der er størst. Eller du kan argumentere dig frem.


Skriv et svar til: trisse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.