Fysik

Starlings ligning/lov

19. december 2011 af grimm (Slettet) - Niveau: A-niveau

Er der nogen der kan forklare hvad Starlings ligning/lov går ud på??


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. december 2011 af mathon

Starlings lov fastslår, at øget udstrækning af hjertemuskelfibrene giver øget kraft under sammentrækningen af fibrene.


Svar #2
19. december 2011 af grimm (Slettet)

Kan du så hjælpe med at forklare hvad Starling’s ligning, så har med væskestrømningen at gøre i kroppen. Og hvad der sker med væskestrømningen hvis blodtrykket stiger, kapilærernes permeabilitet stiger eller indholdet af plasmaproteiner falder. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. december 2011 af BlueberryPancakes (Slettet)

Hvis blodtrykket stiger, siver mere væske fra blodkarrene ud i vævet, det samme sker, hvis kapillærernes permeabilitet stiger og indholdet af plasmaproteiner falder (osmose)...


Svar #4
28. december 2011 af grimm (Slettet)

Mange tak :)


Svar #5
22. januar 2012 af grimm (Slettet)

#3

Øh, vil du ikke forklare hvorfor kapillærernes permabilitets øgning gør, at væsken fra blodkarrene siver ud?


Brugbart svar (0)

Svar #6
22. januar 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Læs om permeabilitet: http://da.wikipedia.org/wiki/Permeabilitet


Brugbart svar (0)

Svar #7
22. januar 2012 af BlueberryPancakes (Slettet)

Ganske simpelt: hvis noget er mere gennemtrængeligt (permeabelt) kan væske nemmere sive fra/til og grundet det hydrostatiske tryk (blodtrykket) som er højere end det omkringliggende tryk udenfor karene vil væske sive FRA kapillærerne ud i interstitiet...


Svar #8
23. januar 2012 af grimm (Slettet)

Hvis det er gennemtrængeligt, så vil trykket da udenfor også være stort??

Jeg er måske dum, men jeg kan ikke helt se hvorfor?


Brugbart svar (0)

Svar #9
23. januar 2012 af BlueberryPancakes (Slettet)

Hvorfor skulle trykket udenfor være stort, bare fordi karene bliver meget permeable? Trykket indeni er altid større end det udenfor - det er derfor stoffer kan trænge fra blod over til celler...


Svar #10
24. januar 2012 af grimm (Slettet)

Jeg læste i mine noter, at hvis permeabilitetet i karrene stiger, vil væsken sive ind i karrene og derved opstår ødem??

Er det så falsk?


Brugbart svar (0)

Svar #11
24. januar 2012 af BlueberryPancakes (Slettet)

Det eneste, du har forkert, er at væsken siver UD af karene, hvis permeabiliteten stiger (fordi det indre tryk er større end det ydre) og der derved opstår ødemer, fordi lymfesystemet ikke kan opsamle de store mængder væske i interstitiet i forhold til normalt, der siver ud af karene...


Svar #12
24. januar 2012 af grimm (Slettet)

Okay, mange tak...tror jeg har forstået det nu :)


Svar #13
06. februar 2012 af grimm (Slettet)

Helllooo hjææælpp....

Hvordan hænger Starlings ligning og væskestrøminger i kapillærerne sammen??


Brugbart svar (0)

Svar #14
06. februar 2012 af BlueberryPancakes (Slettet)

Fra http://fnks.org/fnks/sites/default/files/Noter%20modul%205.pdf

Starlings-ligning beskriver volume flowet / fluxen af væske henover en kapillærvæg:

Starling ligningen: Jv = Lp [(PC − Pif)−σ(πC−πif)]

Lp (Hydraulisk konduktivitet) er en proportionalitetskonstant og σ er en refleksions koefficient mellem 0-1. Drivkraften udgøres for konvektionen af væske bevægelsen henover en kapillærvæg, af den transkapillære hydrostatiske trykforskel (ΔP), hvilket er forskellen mellem intravaskulært og ekstravaskulært tryk, og den colloide osmotiske trykforskel (Δπ?18-25mmHg). Dette udgør forskellen af det intravaskulære colloidosmotisk tryk forårsaget af plasmaproteinfer og det ekstravaskulære colloid osmotiske tryk forårsaget af interstitielle proteiner og proteoglykaner.

Tilsammen udgør det netto filtrations trykket [(PC − Pif)−σ(πC−πif)]

Der sker filtration af væske fra kapillæret ind i vævet, når netto filtrationstrykket er positiv, altså når det hydrostatiske tryk er større end det colloide osmotiske tryk.

Omvendt sker der reabsorption af væske fra vævet når netto filtrationstrykket er negativt, når det colloid osmotiske tryk er større end det hydrostatiske tryk.

Håber du kan bruge det... Hvad er det i øvrigt for en opgave du laver, eftersom du første gang spurgte om det i december?


Svar #15
09. februar 2012 af grimm (Slettet)

Tusind tak skal du have...

Det er ikke en opgave, men eksamenslæsning :)


Skriv et svar til: Starlings ligning/lov

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.