Er det fornuftigt at bruge 1600 kr. på et par bukser?

Du har ikke beskrevet kvaliteten af de forskellige par bukser, som du omtaler.

Vi antager, at begge typer købes som nye og dermed ikke er brugt. Det ene par kunne være L.O.G.G. (de billige bukser) - det andet par kunne være Dolce & Gabbana (de dyre bukser).

Om en sådant køb er fornuftigt afhænger vel af køberens financielle forhold og behov; jeg kan ikke se, at der kan være ret meget at debattere her.

Vi kan jo diskutere, om de 1400 kr. ekstra, som man giver for et par Dolce & Gabbana, er givet godt ud. Det er jeg personligt ikke sikker på.

#4

Du siger med andre ord, at du ikke har behov eller budget for sådan et par bukser. Og det må vi jo så leve med.

#5

Det var da en mærkelig konklusion. Kan du forklare mig, hvorfor det er bedre at give 1600 kr. for et par bukser, når de billige til 200 kr. pr. stk. har lige så god kvalitet?

#6

Jeg kender ikke de pågældende mærker og skal ikke udtale mig om kvaliteten af de omtalte varer. Jeg konstaterede bare, at du ikke har budget eller behov for det, hvilket vel sådan set er bedøvende ligegyldigt for andre end dig selv.

#7

Ville du købe et par bukser til 1600 kr. eller otte par til 200 kr.?

8# Det går an på kvaliteten.Når man køber mærkevarer, er det tit mærket, du betaler for, og ikke kvaliteten.Har b.la. oplevet det et par gange.

Jeg plejer for det meste ikke se på mærke eller kvalitet, men bare hvordan de ser ud, og hvis det er noget jeg kan lide så køber jeg det...

Så hvis de var helt identiske, og det kun mærket som gjorde prisforskellen så ville jeg tage dem for 200..

Lad os betragte en rationel forbruger, der har præferencer i overensstemmelse med

u(x₁,x₂)=x₁+9x₂, 

hvor x₁ er et par billige bukser til 200 kr. og x₂ er et par dyre bukser til 1600 kr. Lad os antage, at forbrugeren har råd til minimum ét par dyre bukser, så vi antager, at han har 1600 kr at købe tøj for om måneden. Forbrugerens budgetrestriktion (idet det antages, at forbrugeren bruger alle pengene) er dermed

200x₁+1600x₂=1600.

Uden at regne er det tydeligt at se, at det er i overensstemmelse med rational forbrugeradfærd at købe det dyre par bukser, idet dette afstedkommer u(0,1)=0+9*1=9 i nytte, mens 8 par billige bukser afstedkommer u(8,0)=8+9*0=8.

Hvad er læren af dette? - at spørgsmålet ikke er til diskussion, idet det kommer fuldstændig an på forbrugerens præferencer. Der kan lige så nemt konstrueres et eksempel, hvor de 8 par billige bukser giver langt større nytte end det dyre par.

Hvad er dine præferencer?

Jeg forstår simpelthen ikke den opsætning, Walras.

#12 Du forstår jo ingenting.

#13

Jo, det gør jeg faktisk.

#12 - den hypotetiske forbruger walras forslår, har en præference hvor han mener at ét par dyre bukser er 9 gange bedre end 1 par billige bukser.. men en anden forbruger mener måske at de dyre bukser kun er 3 gange bedre, eller at det måske er 1:1 etc.. 

Pointen er, som walras også udmærket udpeger, at der ikke er et objektivt svar. Det kommer an på forbrugerens præferencer.

Okay. Så er jeg med.

#0

Er du bare blæst eller hvad?

Selve bukserne koster 100 kr; de resterende 1500 betaler du garanteret for mærket. Hvorvidt du vil bruge så mange penge på et latterligt statussymbol må du selv om. Længere er den ikke.

Du skal bare ikke komme klynkende når bankkontoen er tørret ud og du ikke kan forhandle dig frem til forhøjet kassekredit. :D

#18

Enig. Ligesom biler, huse, børn osv. - det giver status blandt vennerne.

Ikke helt sikker på det med børnene -- nogle af dem kan være en rigtig pestilens.