Carnots kredsprocess.

Ifølge denne her bog, er carnots kredsprocess forklaret på følgende måde:

Carnots kredsproces, er en proces, hvor luften ender op med at være i præcis samme tilstand som den startede i. Hvis man siger at vi lader denne tilstand være at cylinderen er anbragt på et varmereservoiret A og luften er presset sammen til et lille rumfang V1 med et tilsvarende tryk P1. Stemplet holder vi fastspændt og luftens temperatur kalder vi tA, da vi har en endeflade på cylinderen som er perfekt varmeledende.

1- Stemplet frigøres, og luften får lov til at ekspandere meget langsomt, til den har nået volumen V2 og et tryk P2. Hvis det var sådan at luften ikke var i konstant kontakt med varmereservoiret A, ville luften være blevet afkølet, men da dette ikke er tilfældet så gør den det at den vil trække varmen fra A og derved forblive ved den samme temperatur tA. Man kan sige at denne proces er en isoterm proces da den har en konstant temperatur. Processen er vist på billedet.

2 -Her fjernes cylinderen fra reservoir A og derefter sætter man det på den isolerede skive. Luften får s lov til at udvide sig mere, og da den er helt varmeisoleret fra den omgivelser, må dens temperatur hermed falde. Man lader så ekspansionen forsætte, indtil dens temperatur er faldet til tB og de tilhørende rumfang og tryk kaldes for V3 og P3. Denne proces kaldes for en adiabatisk proces. Da luften både i den her proces og den forrige udvidede sig, vil det sige at den udfører et positivt arbejde på dens omgivelser, det kan så bestå af at loddet kan blive hævet.

3-  Cylinderen bliver så anbragt på reservoir B, og man udfører et arbejde på luften i cylinderen ved at trykke ned på stemplet meget langsomt. Herved presser man nemlig lige så stille caloric ud af luften og kompressionen kan forsætte, indtil der er presset nøjagtigt lige så meget caloric fra luften over i B, som der tidligere var blevet absorberet fra A. Denne processe er ligesom den første processe en isoterm proces.

4- Cylinderen kommer igen over på den isolerede plade og luften sammenpresses adiabatisk igen, indtil den er kommet tilbage til sin oprindelige temperatur tA, sit tryk P1 og rumfanget V1. Da vi ender ved vores udgangspunkt er ifølge caloricteorien en simpel konsekvens af, at luften har afgivet lige meget caloric under hele processen.

Jeg forstår dog ikke delproces 3 og 4. Nogen der kan hjælpe? Kan disse processer forklares på en anden måde eller omformuleres? Helst uden brug af ordet/udtrykker 'calori'.