Studievalg og videregående studie

Hvilket uni?

30. juni 2005 af Roman Garcia
Hej.
Jeg vil gerne høre, hvilke overvejelser der vægter, når I vælger universitet eller videregående uddannelsesinstitution?
Er det beliggenheden, rygtet omkring stedet, traditioner (evt. i familien) eller andre ting, som afgøre, at I har valgt et specifikt universitet.
Er det ene universitet mere respekteret end det andet, eller er det generelt ligegyldigt, om man går på Aalborg uni eller på syddansk Uni?
I USA og i England er der jo meget konkurrence om at blive optaget på de mest respekterede universiteter. Eksempelvis er der meget præstigefyldt at gå på et af Ivy leauge universiteterne i USA. Mange der går på disse universiteter er der ikke på grund af universiteternes uddannelseskvalitet, da den findes fuldt ud tilsvarende andre steder, men på grund af den præstige der følger med optagelsen og studiet på eksempelvis Brown University .
Har vi noget af det samme i Danmark? og hvis ikke, får vi det så i fremtiden?

Brugbart svar (1)

Svar #1
30. juni 2005 af Peden (Slettet)

Først skal du tænke over hvad du vil bruge dit udlandsophold til, skal det pynte på dit CV, eller kommer din egen klogskab i første række?

Med hensyn til danske universiteter, så mener jeg at KU har samarbejdsaftaler med mange "store" udenlandske universiteter, og dermed kan det være smart at vælge dette, hvis der udelukkende ses på muligheden for at tage på et "anerkendt" universitet. Er det udelukkende for din egen klogskabs skyld er det ikke helt så nemt. Der findes kloge mennesker på alle universiteter, og også mindre kloge, så det er med at lave god research inden ihvertfald.

Svar #2
30. juni 2005 af Roman Garcia

Jeg går selv på AU, og her er det også muligt via deres samarbejdsaftaler at komme til en række forskellige universiteter verden over. Tager måske til udlandet på overbygningen, men ikke sikkert endnu.
Generelt til mit spørgsmål har jeg hørt mange fordomme vedrørende niveauet på de enkelte universiteter i DK. Specielt om SDU. Ved ikke om det passer, eller om det er den gennerelle opfattelse, og derfor åbnede jeg denne tråd. Mange mener der er mere præstige i at gå på et specifikt universitet end andre. Ville høre om det er en generel opfattelse.


Brugbart svar (1)

Svar #3
30. juni 2005 af Samuel (Slettet)

Jeg har valgt at studere medicin på Københavns Universitet. De overvejelser, jeg foretog mig, inden jeg skulle vælge, var mest af pragmatisk karakter.

- Videnssamfundet, hvor jeg forstår forskningsinstitutioner m.v., er unægteligt større i hovedstadsområdet.

- Karriemulighederne (selvom jeg påregner arbejde (og udd.) et eller flere år i udlandet) synes bedst i hovedstadsområdet (Riget, Hamlet m.fl.).

- Det er også mit, måske lettere naive, indtryk, at KU har bedre udvekslingsaftaler end øvrige universiteter; særdeles attraktivt, idet den postgraduate udd. for læger er markant bedre i udlandet (e.g. mindre lortearbejde de første 5-7 år = større kompetencer, fx i Sverige og USA).

Slutteligt vil jeg sige, at København forekommer mig det logiske valg, idet jeg er sjællænder og har familie i Vestsjælland og København. Og så er byen jo det nærmeste vi kommer på en ægte storby...

Prestige? Næ.

Svar #4
02. juli 2005 af Roman Garcia

#3
Hvis man vil til udlandet som et led i sit studie, så er det naturligvis klogest at vælge enten AU eller KU, da det er de to mest etablerede universiteter i Danmark med hensyn til samarbejdsuniversiteter. Man har særdeles gode muligheder for at læse i udlandet på et af de universiteter, som indgår i deres samarbejdsprogram.
Generelt er der også større uddannelsesudvalg på AU og KU, og eftersom langt hovedparten af uddannelserne har eksisteret på universiteterne i lang tid, kan man sige, at de er etablerede og ikke har problemer, som nystartede uddannelser unægteligt vil have. Mit spørgsmål er så, hvorfor vælger man eksempelvis SDU? Det et universitet, som først de seneste år har kunnet tilbyde nogle af de populære uddannelser. Hvis man kommer fra Fyn er man muligvis tilbøjelig til at vælge SDU, men vægter beliggenheden for et universitet så meget?
Naturligvis kan der være andre overvejelser inde. Eksempelvis er karakterkvotienten næsten altid lavere på SDU, men det er jo ikke altid tilfældet.

Brugbart svar (1)

Svar #5
02. juli 2005 af Peden (Slettet)

#4:
Et godt argument for at vælge SDU eller AAU kan være netop at det er nye steder. Nye steder er ikke præget af de ældre universiteters inerti og "sådan har vi altid gjort" syndromer. Derudover er der nye lokaler og faciliteter (noget som Panum instituttet mangler ifølge blandt andet Politiken), og sidst men ikke mindst er leveomkostningerne op mod det halve af hvad de er i Århus og København.

Det er mit indtryk at rigtigt, rigtigt mange flytter til Århus eller København fordi det er smart, og ikke fordi de er specielt interresserede i hvad man kan lære der.

Svar #6
02. juli 2005 af Roman Garcia

#5
Det er korrekt, at det er nememre at få lejligheder i Aalborg og Odense, og de er tilmed betydelige billigere. Det med faciliteterne kan jeg ikke helt tilslutte mig. Løbende renoverer man plus man bygger nyt. Senest har man eksempelvis bygget nobel-parken i Århus, som rummer psykologi og en lang række andre fag. Samtidig er man ved at renovere forhistorisk arkæologi, middelalder arkæologi og etnografi' bygninger. Der sker altså en løbende forbedring. Jeg har været på SDU, og set deres bygninger, og hvis jeg skal være ærlig, så ligner det jo en fabrik. Tidligere hed det Odense universitet, og blev etableret i 1966, så det er jo ikke fordi bygningerne nye. De renoverer og bygger nye bygninger ligesom de andre universiteter, men jeg tvivler på, at selve faciliteterne skulle være bedre på SDU end andre steder i Danmark. Jo, for idræt er de. SDU har rigtig gode faciliteter, hvis man vil læse idræt.
Med hensyn til selve uddannelserne, er det vigtigt at holde sig for øje, at det tager rigtig mange år at opbygge en uddannelse. For det første skal man have undervisere. Ofte uddanner universiteterne selv deres undervisere. Det er personer, som har forsket i mange år, og derved opnår en kompetence til at undervise i forskellige fag. (naturligvis er der også eksterne undervisere, men primært foregår undervisningen af en universitetsansat). Derudover tager det lang tid at opbygge et ordentlig forsknings-miljø. Forskningen er vigtig, og det er ikke noget, der kan klares på et par år, det tager rigtig mange år. Forskningen betyder som tidligere nævnt, at man har undervisere, samt det betyder, at man har undervisningsmateriale. Langt hovedparten, af det man læser på universitetet, er skrevet af personer, der enten er ansat ved universitetet eller tilknyttet til universitetet. Der er naturligvis mange uddannelser, som har været tilgængelige ved både AAU og SDU, og de må naturligvis også siges, at være fuldt ud etablerede, men mange nye uddannelser åbnes hvert år, og det er naturligvis kun her kritikken vedrørende manglende forskning er relevant.
Det er korrekt, som du skriver, at der kan være en "sådan har vi altid gjort" mentalitet, but why change a winning team? De metoder man underviser efter, og den måde hvorpå organagitationen er bygget op er jo gennemprøvet, og har tydeligvis stået distancen. Naturligvis er der mange ting, som der burde ændres, men hvis det udgør store problemer bliver de ofte ændret.

Brugbart svar (1)

Svar #7
02. juli 2005 af Peden (Slettet)

Giver dig ret i hovedparten af det du skriver, men....

"Naturligvis er der mange ting, som der burde ændres, men hvis det udgør store problemer bliver de ofte ændret."

De bliver kun ændret hvis det bliver påpeget fra andre steder at metoden er forkert. Således har vi her et godt eksempel på hvorfor der bør være konkurrene universiteterne imellem. Det institut jeg er på nu har "kun" eksisteret i 20 år, og tro mig, der er MASSER af ting der er der "fordi sådan er det bare, og det vil være for dyrt at ændre".

Svar #8
02. juli 2005 af Roman Garcia

#7
Når der bliver ændret noget, er det yderst sjældent andre universiteter, som er en medvirkende årsag til at der foretages ændringer. Så på det led, vil konkurrence ikke gavne. Jeg tror heller ikke, at der er en egentlig konkurrence mellem de enkelte universiteter. Det er ofte de studerende, som skaber denne konkurrence. Lidt ligesom matematisk vs. sproglig.
Hvis der bliver foretaget ændringer er det ofte, på baggrund af forslag fra erhvervslivet, undervisningsministeriet eller de studerende selv, som har et par pladser i bestyrelsen.

Jeg går også på et meget gammelt institut, og der har man også "det er for dyrt" mentaliteten, men der er der jo også ved nye uddannelser, så her ser jeg ikke rigtig nogen forskel.

Brugbart svar (1)

Svar #9
05. juli 2005 af 404error (Slettet)

#6: De 'nye' uddannelser på eksempelvis AAU er ofte hybriduddannelser, som trækker på allerede etablerede forsknings- og undervisningsområder. Eksempler er ingeniøruddannelsen i nanoteknologi, sder trækker på kompetencer fra både fysik og ingeniørfagene. Tilsvarende er der netop blevet oprettet en uddannelse i sundhedsmatematik, der inddrager både statistik samt elementer af ingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi. Det er min opfattelse, at de fleste nye uddannelser er af denne type - og at disse ikke tager synderligt lang tid at etablere. Forskning indenfor disse er desuden allerede eksisterende; omend flere af de nye uddannelser forhåbentlig har nyt at bidrage med i form af brobygning mellem klassiske discipliner. Anderledes forholder det sig naturligvis med helt nye uddannelser (eksempelvis medicinstudiet) som utvivlsomt ville kræve noget mere benarbejde at etablere.

Hvad angår det oprindelige spørgsmål, så var min motativation for at vælge AAU en kombination af gode anbefalinger af matematikstudiet (mange ressourcer per studerende) samt beliggenheden. I mit første 1½ år overvejede jeg at skifte til AU pga. gruppearbejdsformen, som jeg fandt (og til dels finder) søgt og umotiverende. Det ændrede sig, da jeg begyndte at arbejde på egen hånd. På de vilkår er AAU et fint sted, hvor der er glimrende muligheder for selv at tilrettelægge ens studie.

Brugbart svar (1)

Svar #10
05. juli 2005 af Cas_sen (Slettet)

Politiske tilhørsforhold var en faktor jeg ikke kunne sidde overhørig :-)

Skriv et svar til: Hvilket uni?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.