Bio A?

Jeg må sige, at jeg altid har haft en *naturlig* interesse for biologi!

*ka-boom-boom-chi*

Er der endelig nogen der kan fortælle hvorfor nogle emner man skal have taget igennem med sin lærer i 1G?

#1) Humoren fejler ikke noget, hi hi hi

Malfoy

#2. Citeret fra bekendtgørelsen for reformgymnasiet. Kravene er anderledes, hvis man vælger biologi i en studieretning. Du kan finde hele bekendtgørelsen her: http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20040134805-REGL


"Biologi C

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø.

Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. I det almene gymnasium tager faget udgangspunkt i videnskabsfaget, og det er præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning. Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder principperne for bæredygtig udvikling. Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk organisme og som samfundsborger og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold.

1.2 Formål

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår biologisk indsigt og udvikler ansvarlighed for sig selv og for andre levende organismer.

Biologiundervisningens almendannende mål tilgodeses især ved, at eleverne opnår faglig baggrund for at forholde sig til anvendelsen af biologisk viden inden for sundhed, miljø og bioteknologi. Desuden får de baggrund for at forstå betydningen af biodiversitet, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse og indsigt i livsstilsfaktorers betydning for sundhed og sygdom.

Det studieforberedende mål i biologi nås i særlig grad gennem faglig fordybelse, elevernes erfaring med kritisk informations- og litteratursøgning, planlægning af og udførelse af eksperimentelt laboratorie- og feltarbejde. Dette omfatter erfaring med databearbejdning, rapportskrivning samt anden skriftlig og mundtlig formidling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne vise kendskab til biologisk teori og arbejdsmetode, herunder:

– gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed

– bearbejde og fortolke biologiske data

– formidle resultater fra biologiske undersøgelser i form af journaler og rapporter

– redegøre for sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer og sammenholde dette med organismens livsbetingelser

– forklare, hvordan levende organismer opretholder stabile indre miljøer

– gøre rede for betydningen af samspil mellem arv og miljø set i relation til miljø, sundhed og bioteknologi

– indhente og vurdere biologisk information fra forskellige kilder

– vurdere konkrete eksempler på anvendelse af biologisk viden

– have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

2.2 Kernestof

Kernestoffet bygger overordnet på sammenhæng mellem struktur og funktion på alle organisationsniveauer og på levende organismers dynamiske opretholdelse af ligevægt. Naturvidenskabelig metode med vægt på biologisk metodik er en væsentlig og integreret del af kernestoffet.

Kernestoffet er:

– Pro- og eukaryote cellers generelle opbygning og funktion

– Overordnet opbygning og biologisk betydning af DNA, proteiner, kulhydrater og fedtstoffer

– Eksempler på nedarvningsprincipper, herunder eksempler på arvelige sygdomme hos mennesket

– Menneskets fysiologi, herunder oversigt over kroppens organsystemer og et udvalgt organsystems opbygning og funktion

– Kønshormonreguleringen hos mennesket

– Økologi med udgangspunkt i et konkret økosystem og med fokus på forskellige organismers tilpasninger og deres livsytringer, herunder fotosyntese og respiration

– Eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, medicin, miljø, biologisk produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal i det supplerende stof inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk og tager udgangspunkt i biologiske problemstillinger, der har personlig eller samfundsmæssig relevans. Emnerne vælges, så de belyser biologiens egenart, og de udfoldes såvel i særfaglig undervisning som i samarbejde med andre fag. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Eleverne arbejder med naturvidenskabelig metode med stigende grad af selvstændighed. Udadrettede aktiviteter indgår i undervisningen. I undervisningen lægges der vægt på at styrke elevernes mundtlige og skriftlige formidlingsevne.

3.2 Arbejdsformer

Der veksles mellem forskellige arbejdsformer med progression mod selvstændige og studieforberedende undervisningsaktiviteter. Elevernes mundtlige formidlingsevne styrkes gennem diskussioner, elevoplæg og lignende. I valget af arbejdsformer skal der tages hensyn til at udvikle elevernes erfaring med både individuelle og kollektive arbejdsformer, herunder projektarbejde.

Dersom der gennemføres et eksamensprojekt, og den afsluttende prøve afholdes som projektprøve (mundtlig prøve b), skal eleverne udarbejde et resumé af eksamensprojektet. Resuméerne sendes sammen med eksamensopgaverne til censor.

Det eksperimentelle arbejde, herunder feltundersøgelser, indgår som en integreret del af undervisningen og har et omfang, der svarer til ca. 25 pct. af fagets uddannelsestid.

Det skriftlige arbejde er en naturlig del af læreprocessen og omfatter bl.a. følgende elementer:

– journaler over eksperimentelt arbejde og feltundersøgelser

– rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne

– produkter som resultat af bl.a. projektarbejde.

3.3 It

It indgår som en integreret del af undervisningen og anvendes bl.a. til kommunikation, dataopsamling, databehandling og informationssøgning. Der introduceres til anvendelse af relevante it-værktøjer i forbindelse med efterbehandling og afrapportering af det eksperimentelle arbejde.

3.4 Samspil med andre fag

Biologi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og naturvidenskabeligt grundforløb ifølge de bestemmelser, der gælder for disse forløb.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Der skal gennemføres en løbende evaluering, som sikrer, at eleverne jævnligt får mulighed for at vurdere deres udbytte samt medvirke ved evaluering og justering af undervisningen. Elevernes udbytte evalueres mundtligt og skriftligt i den daglige undervisning.

4.2 Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger en af følgende to prøveformer:

a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaverne skal indeholde en overskrift og præciserende underspørgsmål samt bilagsmateriale. Hver opgave vedlægges normalt såvel kendte som ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt.

Eksaminationstiden er 24 minutter. Forberedelsestiden er 24 minutter.

b) Hvis holdets elever i undervisningsforløbet har gennemført et eksamensprojekt i biologi, kan holdet i stedet vælge denne prøveform.

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven er todelt. A-delen indeholder spørgsmål til eksamensprojektet, som stiller krav om perspektivering og/eller præsenterer nye problemstillinger med relation til problemstillinger kendt fra eksamensprojektet. B-delen af opgaven omhandler den del af undervisningsbeskrivelsens stofområder, som ligger ud over elevens eksamensprojekt. Opgaven indeholder bilag, som skal analyseres og fortolkes.

Eksaminationstiden er 24 minutter. Forberedelsestiden er 24 minutter. Af den samlede eksaminationstid benyttes normalt ca. halvdelen på A-delen og ca. halvdelen på B-delen.

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

– strukturere og formidle biologisk stof på baggrund af det udleverede eksamensspørgsmål

– forstå og fortolke biologiske data

– inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde

– sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger

– perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation."

#1 har selv bio a og synes det er ret fedt, (dog er biokemien lidt svært...)

ellers er det ikke enormt hårdt hvis man interressere sig for stoffet og forsøgene

#1

Jeg havde det også sidste år - på min gymnasie starter vi ud med at bygge alle emner op til fra C-A på en gang - så kan ikke lige sige hvad man skal have haft i 1. g.

Jeg har dog hørt, at der eksempel på biologi på uni ikke krævers mere end bio C pga. at hvad man lægger fokus på, på C og B varigere meget fra skole til skole.

Min egen mening om bio A - var at det var et af mine bedste fag - og haft indflydelse på mit studie valg.

Et godt råd, er at vælge kemi B - det gør biokemien lidt nemmere - de 2 sprogelig på vores hold - var til tider lost, når vi havde biokemi.

Nørdet - nææ - men du vil finde nogle emner meget spændende og andre meget kedelige - meget forskelligt, hvad folk lige synes godt om.

Prøv at gå ind på undervisningsministeret hjemmeside - der ligger de skriftelige eksamensopgaver - så kan du få et indblik i hvad du skal have om.

Kath.

#2/#3

1) Er der mange forsøg i forhold til de andre naturvidenskabelige fag (fysik/kemi)?

2) Flest piger eller drenge?

3) Hvor mange afleveringer om ugen? - Og hvor lang tid tager det cirka?

4) Er bio-holdene store i forhold til de andre videnskabelige fag?

5) Er det meget udenadslære (i forhold til mat/fysik, hvor man et stykke hen ad vejen kan bruge sin logiske sans (er jeg blevet fortalt))?

Igen, tak for jeres svar.

Jeg har nu haft bioA i et år, og jeg kan da godt mærke at det er et højtniveaus fag, men ikke at sige at det er utrolig svært.
Der er en del overordnede ting, som bare er udenadslære, som man skal kunne for, at "bruge sin logiske sans".
På mit hold er vi stort set ligelidt fordelt med drenge og piger.
Vi lavede sidste år omkring 9-10 forsøg, hvoraf vi skrev rapporter på 7 af dem. Derudover fik vi omkring hver 14 dag en halv eksamensopgave for.
Når jeg skal skrive rapport bruger jeg omkring 4-5 timer og når jeg laver eksamensopgaven bruger jeg omkring 2-3 timer.
Vores lærer gennemgår som regel lektien grundigt, så selvom man ikke har læst lektien er man ikke helt lost, men for mit hold er den normale lektietid mellem en halv til en time til hver time.

Udenadslære - tja hvis man kan nogle af de banale ting, bliver det nemmere at lave eksamensopgaverne.

De består typisk af: Redegør for xxx, analyser og vudere.

4-5 timer på en raport, lyder fint - men nogle få af dem kan godt tage længere tid.

Eksamensopgaverne 2-3 lyder meget passende - alt efter om det er hovedopgaver eller små opgaver.

Læsning - tja synes ikke jeg brugte så meget mere tid end til andre fag - men krævede en mere koncen. læsning - ergo tog det måske også lærer tid, hvis det var det sidste jeg skullle læse en aften.

Kath.

Tak for hjælpen, biologi bliver det så.

Med kemi A og mat A.

#9: Du kan ikke både få biologi og kemi på højniveau.

Eller det kan man måske godt efter reformen?

#11. Ja, det kan man godt efter reformen.

Mit indtryk er dog at niveauet ofte bliver forringet på bio A grundet en del matematiske piger (nogle af dem rimelig blanke) som bare synes det var spændende at lære "noget om kroppen".
Men ellers ikke rigtig gider at gøre en særlig stor indsats for at komme til timerne eller lave deres ting for det viser sig jo at de ikke rigtig forstår noget af bio alligevel. Men selvfølgelig langtfra alle.

Og derudover er der selvfølgelig en høj koncentration af lægebørn som ønsker at gå i forældrenes fodspor

Jeg har biologi på A-niveau. Og jeg synes det er hårdt, og svært. Vi får mange lektier for og jeg bruger ihvert fald 15 timer om ugen på det fag..

Desuden er vi alle gode til meget af det samme, og det samme gælder med hvad vi er dårlige til. Og lidt halvdovne, så ved ikke hvor nemt det så er at lære. Eller også er det bare vores lærer der bliver ved med at køre på os med at vi er for langsomme til at opfatte og er bagud - måske påvirker det. hehe hva ved jeg.

Men jeg synes det er spændende.. stortset det hele faktisk. Men jeg vil sige man skal sætte meget tid af til det for at kunne følge godt med, med mindre man er super klog. Men det kan bestemt lade sig gøre at, så længe man læser på det og tager det seriøst.
Og ja der er nogle emner hvor man måske har lidt baggrundsviden eller nemt kan forstå.. f.eks. fysiologi.