Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)
forklaring på opportunity cost
Hej alle sammen,
er der nogen der lige kan hurtigt forklar mig hvad opportunity cost(offeromkostninger) er og sunk cost? gerne med eksempler..
På forhånd tak:)
Svar #1
04. februar 2012 af Walras
Alternativomkostningen (opportunity cost) er den omkostning, der er forbundet ved at engagere sit i et foretagende frem for et andet.
Eksempel: En virsomhed ønsker at investere i nyt kapitalapparat, der kan indbringe R i årligt afkast, men som deprecierer med δ om året således, at det samlede årlige afkast er R-δ. Alternativt kunne virksomheden vælge at investere deres midler i statsobligationer, der ville indbringe et årligt afkast på r. Ved at vælge at investere i kapitalapparat, går de således glip af afkastet r. Dermed er r alternativomkostningen ved at investere i nyt kapitalapparat. Man kunne også sige, at det er det offer, som virksomheden gør sig for at investere i kapitalapparat - en offeromkostning.
Et andet eksempel kunne være denne tråd. I denne giver #0 udtryk for, at han skal betale for at arbejde frivilligt (nok qua rejse- og leveomkostninger), men det er kun de direkte omkostninger. For hvad kunne #0 alternativt bruge sin tid på? Jo. #0 kunne i stedet vælge at lægge sit engagement i et lønnet arbejde, hvor han kunne opnå timeløn. Alternativomkostningen ved at arbejde frivlligt er således den løn, #0 kunne opnå ved at tage sig et lønnet arbejde i stedet. Så hvis #0 skal overveje sin beslutning om frivilligt arbejde, bør han overveje de direkte omkostninger + alternativomkostningen, hvilket hurtig løber sig op i mange penge.
Sunk er enhver omkostning, som er realiseret, og som ikke kan tilbagekaldes.
Eksempel: Virksomheden starter investeringsprojektet op og begynder at anlægge det nye kapitalapparat. Pludselig fortæller en konsulent, at projektet ikke er rentabelt, hvorfor virksomheden overvejer at stoppe eller at fortsætte anlægsarbejdet. De har allerede haft betydelige omkostninger ved det allerede udførte anlægsarbejde - men disse omkostninger er sunk, de er realiseret, og de kan ikke genoprettes ved at bygge færdig, da dette kun vil gøre ondt værre. Virksomheden bør derfor "holde op med at græde over spildt mælk" og indstille anlægsarbejdet med det samme.
Skriv et svar til: forklaring på opportunity cost
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
