Fysik

Hydraulisk løft

08. februar 2012 af aaaa202 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Okay nu vender jeg lige tilbage til noget, jeg måske indirekte har spurgt om, men uden at få svar på - håber ikke jeg trænger mig for meget på. 

Please vær sød at læse nøjagtigt, hvad jeg spørger om før I svarer. Jeg ser ikke mig selv som den type elev, der blot vil have en formel smækket i hovedet som svar. Hvis I læser vil I se, at jeg tænker grundigt og dybt (synes jeg selv) over tingene. 

Det handler om mekanisk fordel, mere bestemt hydraulisk løft. Man kan ud fra en energibetragtning forstå det ved, at der flyttes samme volumen, men det flyttes over forskellige afstande, så har man en et lille stempel skal man blot yde en lille kraft over en stor vejlængde, mens hvis man omvendt har et stort stempel, så skal man yde en stor kraft over en lille vejlængde. Det samme princip gælder for trisser, levers (kan ikke huske det danske navn) osv. 

Men det der undrer mig, er at det hydrauliske løft også gælder i en statisk situation, som den på mit vedhæftede billede, hvor der IKKE UDFØRES NOGET ARBEJDE!

Så dermed kan man jo ikke se løftet som en konsekvens af energibevarelse, som ellers altid bruges til at udlede formlerne for mekanisk fordel (ja, jeg har kigget i mange bøger).

Hvad er det, som med kræfter osv. kan forklare den kraftligevægt, som tilsyneladende er på billedet. Jeg synes virkelig aldrig jeg har set det forklaret på den måde, kun for trisser, hvor det kan forstås ud fra Newtons trejde lov. Er det også det, som skal på banen her? 

Jeg har overvejet om, man kan bruge forestillingen om virtuelt arbejde (som vist bruges i analytisk mekanik) som forklaringsmodel. Er det muligt? 

Vedhæftet fil: hydraulisk løft.png

Brugbart svar (1)

Svar #1
08. februar 2012 af mathon

                   trykket er ens på de to stempler, da der jo ikke findes væskeophobning sted

 

                                          PA = P2A

men det samlede tryk, som er en kraft, er forskelligt

                        FA = PA·(A)               F2A = PA·(2A) = 2·PA·(A) = 2FA

          løftekraften
                            på fladen 2A er dobbelt så stor som på fladen A


Svar #2
09. februar 2012 af aaaa202 (Slettet)

Hej Mathon, 

jeg kan ikke så godt lide det der argument med, at trykket er det samme overalt, fordi væsken ikke ophober sig nogen sted. Jeg kan godt forstå det, men jeg vil gerne forstå det i forhold til kræfter. Kan du ikke vise mig, hvordan man kan få en dobbelt så stor kraft ud, som den man fører ind? Det er det, som jeg synes er lidt svært at forstå.
Du skal altså vise, hvordan de enkelte partikelinteraktioner kan føre til, at en dobbelt så stor kraft kommer ud.


Brugbart svar (1)

Svar #3
10. februar 2012 af mathon

   uanset om du kan "...lide det der argument med, at trykket er det samme overalt,..."
   er det empirisk konstateret, hvorfor det er meningsløst at negligere det...


Skriv et svar til: Hydraulisk løft

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.