Fysik

Callendar-Barnes kalorimeter

13. august 2005 af Wuhtzu (Slettet)
Hej

Jeg har et problem med opgave 2. Callendar-Barnes kalorimeter, fra Fysik Højt Niveau eksamen 2005.

Opgaven kan findes på side 3 i dokumentet herunder: (Det er hele sættet fra UVM's website)

http://wuhtzu.net/random/fysikhn-2005-7-1.pdf

Delspørgsmål (a) og (b) er ekstremt nemme og det giver igen problemer at renge sig frem til i (a) at effekten for varmelegemet er P=37,7486W (afrundet 37,7W) og at massestrømmen er 0.665027 g/s...

...problemet er tabellen nederst på siden. Hvordan får jeg løst spørgsmål (c) ?

Håber nogen kan hjælpe

MVH
Wuhtzu

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. august 2005 af *A* (Slettet)

Var til eksamen i denne. Har aldrig fået opgaven igen, men mener at jeg gjorde noget med at taste det ind på lommeregneren og lave regression. Du laver vist en omskrivning af deltaE=m*c*deltaT af hvilken du så kan se at c bliver noget i retningen af vands alm varmekapacitet, dvs om kring 4,18

Svar #2
13. august 2005 af Wuhtzu (Slettet)

Det kan jeg sagtens se det fornuftige i og det var også en af de ideer jeg selv havde, men droppede den da der jo ikke indgår nogen tid i opgaven og for at finde energien deltaE skal man jo have P*t....

Desuden, hvordan kan man vide at det lige bliver ved 35 °C?

Brugbart svar (0)

Svar #3
14. august 2005 af Epsilon (Slettet)

#1: Hvis du er interesseret, kan du vistnok få din besvarelse igen ved at henvende dig på gymnasiet, hvor du aflagde eksamen.

#2: Tidsparameteren har du slet ikke brug for at kende (den er indirekte repræsenteret i massestrømmen). Ved besvarelse af spørgsmål c) vil det endvidere være oplagt først at analysere problemstillingen.

En del af den omsatte elektriske energi i varmelegemet vil gå til opvarmning af det gennemstrømmende vand og resten tabes som varme til omgivelserne. Det må være en rimelig antagelse, at varmetabet er konstant (temperaturforskellen mellem varmelegemet og omgivelserne er essentielt konstant). Lad os nu formalisere disse overvejelser: I et lille tidsinterval 'delta t' omsættes energien 'delta E' i varmelegemet, og denne ækvivalerer den varme, 'delta Q', som vandet modtager, PLUS varmetabet, Qo (som er antaget konstant);

delta E = delta Q + Qo =
(delta m)*c*(delta T) + Qo (1)

hvor delta T er temperaturændringen af det gennemstrømmende vand (bemærk, at man lige forinden får opgivet to temperaturværdier i opgaveteksten).

Vink:
Dividér ligningen (1) igennem med 'delta t'. Hvad kan man deraf læse?

Man skal bestemme en værdi for vands specifikke varmekapacitet ved 35 graderC. Vandet har ganske rigtigt hverken denne temperatur ved indløb (30,0 graderC) eller udløb (40,0 graderC), men I GENNEMSNIT vil vandets temperatur være 35 graderC, og det er i den forstand, at eksperimentet bør returnere en værdi af c, som er forholdsvis tæt på den accepterede tabelværdi ved den pågældende temperatur.

//Singularity

Svar #4
14. august 2005 af Wuhtzu (Slettet)

Jeg siger tusind tak, det var en fantastisk hjælp...

Brugbart svar (0)

Svar #5
14. august 2005 af Epsilon (Slettet)

#4: Jamen velbekomme da :-)

//Singularity

Brugbart svar (0)

Svar #6
27. november 2009 af pura (Slettet)

Dvs. Qo = E_varmelegeme - C?

'delta T' går vel ud, når du dividerer på begge sider.

Hvordan skal E_varmelegeme udregnes?


Skriv et svar til: Callendar-Barnes kalorimeter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.