Hukommelse

1. Her er forklarelsen den såkaldte "primacy-recency-effect", og heri specielt primacy-effect. Effekten handler om at folk er bedst om at huske de ting som skete hhv. i begyndelsen og i slutning. Fx når folk skal huske en række ord, så er chancen stor at hhv. de første  par ord og de sidste par ord huskes, hvorimod ordene i midten bliver glemt.

Klinisk set kan man også antage, at den første slag-episode huskes bedst fordi kvinden her ligesom blev traumatiseret. Senere sker der en slags habituering, altså at hun vaner sig til at blive slået.

2. Chancen for at hun husker episoden på præcis den samme måde er meget ringe. Hukommelser forandrer sig hele tiden, den er plastisk, som man kalder det. Der har været undersøgelser hvor folk blev adspurgt om hvad de havde foretaget sig, da de fik at vide at John F. Kennedy var blevet slået ihjel. Nogle år senere blev de adspurgt igen om hvad de havde foretaget sig. Resultatet var, at folk nogle år senere fortalte delvist fuldstændig andre historier om hvad de havde haft gang i da de fik at vide at JFK var blevet skudt. Nogle folk kunne ikke engang huske mere hvor de havde opholdt sig da de fik det at vide. Andre folk fortalte nogenlunde den samme historie som i den første historie, men de kunne altså ikke gengive alle detaljer som de tidligere kunne huske. Trods alt var alle folk meget sikre på, at de huskede korrekt hvad de havde haft gang i.

En lignende undersøgelse gennemførtes efter Olof Palme-attentatet, og resultaterne var de samme.

3. Som sagt så er hukommelsen plastisk. Hjernestrukturerne forandrer sig hele tiden, forbindelserne mellem nervecellerne svækkes og forstyrkes, nye forbindelser bliver knyttet. Det medfører at vi glemmer nogle episoder (nervecelleforbindelser svækkes), hvorimod nye episoder bliver gemt i hukommelsen. Det sker også tit at folk kommer til at blande forskellige episoder, fx når omgivelserne bliver forandret så kan det forekomme at man husker en gamle episode (som foregik i de gamle omgivelser) med detaljer som kun findes i de nye omgivelser. 

I forbindelse med hukommelsesprocesser sker der ikke kun bottom-up-processer, men også top-down-processer. Dvs. hukommelsen kan blive påvirket at de ting der sker og som vi iagtager (bottom-up-process). Men samtidig påvirkes hukommelsen også af vores kognitioner (= tanker) og følselser (= top-down-process). Vores tolkning af episoden kan påvirke vores hukommelse. Selve tolkningen kan ligeledes påvirkes af fx. mediernes brug af ord. Fx. kan erindringen mht. et biluheld påvirkes af beskrivelsen: "Bilen crashede ind i den anden bil" versus "Bilen stød sammen med en anden bil". Forskellen er, at folk ville tro at de kan huske at bilen i den første historie kørte med større hastighed end bilen i den anden historie. En undersøgelse har påvist effekt af brug af ord på hukommelsen.