Fysik
Universet
Hvor kommer universet og massen af det og de ting der er i det fra? Kan man godt sige tyngdekraftens størrelse er lig massen af en ting i universet, så en tragtform dannes og derfor drejer månen rundt om jorden da den er mindre?
Svar #1
14. april 2012 af peter lind
Den generelle teori er at universet blev skabt i et stort brag (som var lydløst) for flere milliarder år siden. Den eneste forslag jeg har set om det brag er at det skyldes en kvantefluktuation. Som det er ved vi faktisk ikke noget om dette brag. Man har kun teorier om hvordan universet har set ud fra kort tid efter dette brag
Svar #2
15. april 2012 af hesch (Slettet)
Kan man godt sige tyngdekraftens størrelse er lig massen af en ting i universet ?
Du kan ikke sammenligne, addere eller subtrahere masse og tyngdekraft, enhederne er forskellige.
Det nogen formoder er, at summen af al energi, der via E=mc2 kan omregnes til masse, adderet til al masse = 0. Det samlede univers er skabt af ingenting, og summen af alt i universet = 0, for ellers må der jo have været "noget" før Bing Bang, det store brag.
Noget af energien ligger selvfølgelig gemt i potentiel energi, der skyldes en kombination af masse og tyngdekraft, men energien ligger f.eks. også gemt i strålings-, termisk-, kemisk-, nuklear-energi, osv. Tænk f.eks. på hvor meget energi, der ligger gemt i al den brint, der er i universet, der i et fusions-kraftværk, og stjerner, kan omdannes til helium, og enorme energimængder.
Så regnestykket: masse = potentiel energi grundet tyngdekraft passer ikke, da der så ikke ville "være plads" til andre energiformer.
Svar #3
15. april 2012 af hesch (Slettet)
en tragtform dannes og derfor drejer månen rundt om jorden da den er mindre?
Her er du vist henne i Einsteins "fortolkning" af tyngdekraft. Han mener, at masser i rummet giver anledning til, at rummet ( og tiden ) omkring dem "krummer", og danner en bule i rummet. ( Tragten er vist forebeholdt sorte huller ). Derfor kommer månen i kredsløb om jorden, ligesom hvis du smider en kugle rundt i en rundbundet skål: Kuglen "tror", at den triller ligeud henad en plan overflade, men set i et større perspektiv, bider den plane flade sig i halen, og det gør kuglens bane så også: kuglen drejer rundt i skålen/bulen.
Skriv et svar til: Universet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
