Andre fag

hjælp til besvarelse

27. april 2012 af Mamey (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Mekaniker Mads Mikkelsen var indehaver af værkstedet Mad-Mik-Mek A/S i Middelfart. Ansat på værkstedet var mekaniker Niels Nøje samt lærlingene Søren Spæd og Lars Lillén. Værkstedet var specialiseret i reparation og vedligehold af dyre luksus- og veteranbiler. Værkstedet havde på det seneste modtaget flere ordrer, end kapaciteten egentlig tillod, hvorfor overarbejde hørte til dagens orden for Mads Mikkelsen og de ansatte. Mads Mikkelsen havde stor tillid til sin stab og blandede sig ikke i, hvornår arbejdet blev udført, bare kvaliteten var i orden og opgaven blev færdig til tiden. Var en ansat ikke blevet færdig med en opgave, ville han derfor ofte gå hjem et par timer og komme tilbage senere efter aftensmaden eller over weekenden. Overarbejdstimerne blev skrevet ind i en lille sort bog.
Da der normalt var tale om meget værdifulde biler, havde Mads Mikkelsen tegnet en ansvarsforsikring for sine ansattes fejl. Ansvarsforsikringen dækkede alle personskader, samt tingsskader på tredjemands ejendom, men ikke tingsskader de ansatte indbyrdes eller i forholdet mellem Mads Mikkelsen og de ansatte.

Fredag den 28. juli 2006, ville Niels Nøje færdiggøre omlakeringen af en vintage Jaguar Mark II årgang 1959, tilhørende en kunde, til en værdi af kr. 170.000. Niels Nøje låste sig ind på værkstedet fredag aften kl. 20.15 og lakerede indtil 00.20. Godt udmattet begav han sig hjemad, men han glemte at låse bagdøren. Nøglen til Jaguaren havde han ladet sidde i tændingslåsen. Da Mads Mikkelsen næste morgen kom ind på værkstedet for at hente noget, var Jaguaren blevet stjålet af ukendte gerningsmænd. Jaguaren var kaskoforsikret i selskabet Good Luck A/S med en selvrisiko på kr. 10.000. Bilen kunne ikke bringes til veje og selskabet betalte forsikringssummen på kr. 160.000 til ejeren af Jaguaren.

Spørgsmål 1:
Kan Good Luck A/S gøre et regreskrav gældende; og i så fald mod hvem?


Skriv et svar til: hjælp til besvarelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.