Ideologi

1) socialisme, dels en samfundstilstand, dels en bevægelse, der tilstræber dette samfund, som bygger på fælles ejendom, produktion og distribution

2) liberalisme, politisk ideologi, der hviler på et individualistisk menneske- og samfundssyn.

Hovedtanken i det individualistiske menneskesyn er, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom. Enhver er sin egen lykkes smed.

3)

I sin kerne indeholder konservatisme en tøven over for eller direkte modstand imod hastige og gennemgribende forandringer af det bestående samt skepsis over for det "nye".

Kilde: http://www.denstoredanske.dk

• Liberalisme:

? Liberalisme betyder frisindet, og er en politisk ideologi fra slutningen af 1600-tallet. Det var især filosofferne Thomas Hobbes og John Locke der satte tankerne i systemet.

? Liberalisme står for at alle mennesker er født lige og kan træffe fornuftige beslutninger. Derfor har man ikke brug for autoriteter. Samtidig står liberalisme indenfor retten til frihed, liv og ejendom. Til gengæld skulle statens magt begrænses.

• Konservatisme:

? Det betyder at bevare, og er en ideologi der forsvarer samfundet. Den lægger vægt på lov og orden. De forsvarer ting som familien, kirken, monarkiet og militæret.
? Alle mennesker er ligeværdige, men er født til en bestemt plads i samfundet.
? Konservatisme deler også nogle ideer med liberalismen. Nemlig markedsøkonomi og fri konkurrence.

• Socialisme:
? Det betyder forbundsfælle. Denne er en ideologi som bygger på princippet i marxismen. Socialisme vil skabe et samfund med mere lighed og fællesskab, hvor ingen udnytter hinanden.

? Ideen stammer fra Thomas Mores bog, ”Utopia” (1516). Her beskrev han et samfund hvor der ikke var privat ejendomsret eller arbejdsløshed. Alle indbyggere bidrog så godt de kunne i et samfund hvor social lighed og tolerance herskede.

-Egne notater :) Håber de er brugbare

#2.

Socialismen er ikke baseret på Utopia af Moore. Marxisme (socialismen eller kommunismen om man vil), er natop ikke en utopi. Ideen "stammer" fra konkrete erfaringer fra hhv. Frankrig, England og Tyskland.

Socialismen vil det klasseløse samfund, hvor produktionen foregår planmæssig og rationelt, og hvor udbytning af arbejderklassen er ophørt.

^^Mine notater kommer fra min Samfundsfagsbog, så jeg er ikke herrer over hvad jeg læser i min bog, hehe :)
Tror da vel or ret at din påstand om at ideen stammer fra erfaringer holder stik. Men vi kan jo ikke dokumentere om det stammer fra erfaringer. Derimod kan vi dokumentere at socialismens ideer og principper er nævnt i Thomas Moores bog (har dog ikke læst den. Snakker blot ud fra min samfundsfagsbog). Det vil sige at den mest troværdige kilde, der går længst tilbage i tiden må være bogen.
 

:)

#4.

Ud fra det ræsonnement, så er biblen jo også et socialistisk kampskrift. Socialismens ideer og principper er ikke nævnt i Moores bog. Moore taler om et utopia, et ganske uniformt utopia om man vil, hvor omfordelingen og produktion ikke behandles. Lighedstanken er til stede, men den kan næppe udgøre det for socialisme. Din kildeopfattelse tenderer lidt til det vulgære, i det du sætter tidssammenhæng over årsagssammenhæng. På den måde vil du også mene at Saxo's krønike er den bedste beskrivelse af Danmark i 1000 tallet. Det vil de fleste faglærte historikere nok betvivle kraftigt.

Og jo! Vi kan dokumentere at de engelske, franske og tyske erfaringer har betydning for socialismen som ideologi. Du skal blot åbne en bog af Marx, og se hvor han hente al sin empiri fra. Man kan med rette kalde Marx for socialismens stamfader, uagtet de utopiske socialister før ham, og hans virke var baseret på empiri, empiri og empiri.

Utopia er et meget naivt samfund, som baserer sig på mangt og meget, men det minder nu mere om et frigidt kommunistisk formyndersamfund, end det minder om en socialistisk stat. Læs bogen, den er kort, det er udmærket, spændende læsning.

Hvis man endelig vil finde tidlige tegn på socialisme, er det ikke hos Marx, der skal ledes. Slet ikke, hvis erfaringer og empiri skal tages til indtægt herfor. Marx er blevet tilbagebevist af historien (hans fremtid), hans ideer og forudsigelser holdt ganske enkelt ikke. Samfundet ændrede sig ikke i overensstemmelse med Marx' tanker. 

I stedet bør man lede hos Robert Owen, den britiske industriejer, som i New Lanark, Skotland, skabte, hvad der minder om et socialistisk samfund med sikre og sunde arbejdsforhold for lønmodtagerne, højere lønninger (effektivitetslønninger?) og kortere arbejdstid. Robert Owen er en af historiens første rigtige socialister, selv om hans utopiske tanke om et socialistisk samfund led et knæk, da han solgte sin fabrik, flyttede til USA for at skabe et socialistisk paradis, New Harmony, der brød sammen qua indbyggernes egoisme og egennyttige tankegang. Læs historien om Owen, det er en meget bedre historie end den om Marx. Owens virke var ikke baseret på empiri, men på en idé, deraf  ideologi, og den holdt - til et vist punkt.

#6.

Du kan ikke klandre Marx for, at verden ikke gik præcis som han forventede. Han var ikke en profet, og ville formentlig også gerne have sig denne titel frabedt.

Men når vi nu er ved emnet; gik det så helt modsat Marx? Hvis man ser ud over verden nu, så bevæger samfundene sig i en retning der ikke er ulig Marx forestillinger om kapitalismens iboende krisetendenser. Endvidere havde Marx helt ret omkring profitratens tendens til fald, som kun er blevet tydeligere den dag i dag. Koncentrationerne af monopolkapitalen er igen og igen blevet bekræftet.

Mht. utopisk socialisme, så er det meget spinkelt at hænge en ideologi op på en naiv fabriksejer. Uagtet hvor meget han gave sine arbejdere i løn, så vil der stadig være et antagonistisk modsætningforhold mellem kapital og produktivkræfter. En udbytning vil altod finde sted, så længe den private ejendomsret til produktionsmidlerne finder sted.

Jeg forstår ikke din afvisning af Marx' empiri?

Du kan da sagtens finde forudsigelser og dystopier, som Marx havde ret i, men det bekræfter ikke hans teori. Marx forudsagde også, at kapitalens marginalprodukt og dermed aflønningen af kapital ville falde, eftersom mangel på teknologisk udvikling ville føre til, at indkomsten/produktionen kun kunne stige som følge af et forøget kapitalapparat. Alt dette kan jo afkræftes. 

Han forudså også kapitalismens sammenbrud, men kapitalismen er da alt andet end brudt sammen. Arbejderne er ganske vidst blevet bedre organiseret, men det er blot blevet inkorporeret i samfundet, og de har fået tiltvunget sig bedre vilkår i markedsøkonomien - ikke som et led i afskaffelsen af den. Marx troede, at kapitalismen ville bryde sammen qua modsætningsforholdet imellem kapitalister og arbejdere, men de problemer markedsøkonomien har i dag, handler ikke om nogen af disse. Finansielle spekulanter og uduelige velfærdspolitikere kan altså ikke kaldes kapitalister - kapitalister spekulerer ikke, de ejer og opnår en profit som følge heraf. 

Marx har uden tvivl haft en betydning for socialisterne, men han var ikke selv socialist - i hvert fald ikke i den forstand, som vi forstår i dag. På den beskrivelse passer utopiske socialister som Owen langt bedre. John Stuart Mill kunne være en anden utopisk socialist, der kunne nævnes. Jeg vil dog gerne gå så langt at sige, at Marx naturligt har været en inspiration for de tidlige socialister, men en egentlig stamfader var han altså ikke. Generelt er der dog det problem med socialisme, at der er mange varianter, og Marx er eksempelvis meget yderliggående (karikeret kunne man eventuelt sige) i forhold til dansk socialisme.