Fysik
Induktion
Hej derude :-)
Jeg skal på i fysik her om 2 uger og et af emnerne er induktion.
Hvad er indution helt præcist? - H vad betyder det? - Hvad bruger man det til i dagligdagen?
Tak på forhånd!:-)
Svar #1
24. maj 2012 af hesch (Slettet)
Induktion er koblingen mellem elektricitet og magnetisme ved:
1: U = dψv / dt. Læses: Den genererede spænding i en elektrisk kreds er lig med ændring af den magnetiske flux gennem kredsen per tidsenhed. Hvis fluxændringen sker igennem en spole med vindinger, skal fluxændringen ganges med vindingstallet. ( ψ = fluxen, ψv = fluxvindinger = flux * vindingstal, d/dt angiver ændring per tidsenhed ).
2: ∫ H • ds = N * I ( Amperes lov ). Læses: Cirkulationsintegralet af H prik ds er lig med N gange I. H er den magnetiske feltstyrke, s er en lukket bane gennem rummet, som du frit kan vælge, N = et antal vindinger i en spole eller hvis der blot er tale om en leder, sættes N = 1. I = strømstyrken i lederen. N*I angiver den samlede strøm, der passerer gennem det areal, som din lukkede bane omkranser, og som du typisk vil vælge til at forløbe rundt om lederen eller gennem spolen. Lidt kort fortalt kan den magnetiske feltstyrke, f.eks. i en cirkelbane omkring en leder, nu beregnes ved: H = N*I / længden af s. Ud fra H kan den magnetiske induktion eller fluxtæthed i luft beregnes. Amperes lov siger altså, at der omkring en elektrisk leder ( med strøm gennem ) dannes et magnetfelt. Varierer du strømmen gennem lederen, varierer du også magnetfeltet omkring den ( f.eks. ved vekselstrøm og vekselspænding ).
Hvis dette varierende magnetfelt passerer gennem en spole i et andet elektrisk kredsløb, induceres en spænding i denne spole / i dette kredsløb ( ad 1. ), og du har fået lavet en transformator. En trasformator består typisk af to spoler. Man sætter vekselspænding til den første spole ( primærspolen), der herved sender en vekselflux gennem transformatorens jernkerne. Denne vekselflux passerer gennem den anden spole ( sekundærspolen ), der også er viklet på jernkernen, og der induceres herved spænding i sekundærspolen. Forholdet mellem primærspænding og sekundærspænding = forholdet mellem primærvindingstal og sekundærvindingstal.
Induktion anvendes også i elektriske motorer, generatorer, elektromagneter og elektriske måleinstrumenter ( de gammeldags med viser ).
Svar #2
25. maj 2012 af mette48 (Slettet)
#1 du har vist ikke set at det er en 9.klasses elev der spørger. Du skyder langt over målet.
#0 Induktion er at lave strøm ved at bevæge en magnet ved en ledning.
Forsøg: En spole forbindes til et (fintfølende) måleapparat med 2 ledninger. En magnet med f.eks nordpolen nedad, bevæges med mod og ind i spolen. Det ses et udslag på måleapperatet.
I din lærerbog vil du kunne finde oplysninger om, hvordan man får et større udslag på måleapparatet.
Et nærliggende eksembel på brug af induktionsstrøm, er de cykellygter, der får strøm når magneter monteret på cykelhjulet, bevæger sig forbi en spole der sidder på cyklens forgaffel.
Svar #3
25. maj 2012 af Emmamjj (Slettet)
Tusind tak for svarende! det er bare super! Forstod ikke så meget af den første, men det fedt i gider at svare! det er en stor hjælp :-)
Skriv et svar til: Induktion
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
