Fysik

A-Kraft

25. maj 2012 af Emmamjj (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej derude! :-)

Jeg skal op i fysik her om 2 uger, og er igang med at lave dispositioner b.la. om a-kraft.. 

- Er der en som kan forklare simpel og relativt kort hvad a-kraft er helt korrekt? 

 - Hvad det bruges til idag? 

- Er det godt for miljøet? 

Tak på forhånd :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. maj 2012 af JJ93

Atomkraft er en måde at lave energi på. Man får energi ved at få en proces, der kaldes for fission til at ske. I en fissionsproces bliver en stor kerne delt i to små kerner. Den første fissionsproces man opdagede var med Uran-235. Når man beskyder et Uran-235 atom med en neutron, bliver Uran-atomet ustabilt, og det deler sig derfor i to mindre atomer (barium-141 og krypton-92) og der frigives tre neutroner. Når denne proces sker, frigives der en masse energi, og det er den energi man bruger i for eksempel atomkraftværker.

Atomkraft bruges hovedsageligt i atomkraftværker, men den proces jeg skrev om før, er den proces der skete i den første atombombe, der blev lavet, og den blev også brugt (den blev smidt over den japanske by Hiroshima under 2. verdenskrig).

Atomkraft kaldes for en vedvarende energikilde, fordi man ikke kan forestille sig, at man kan opbruge kilden (atomerne). Selve processen sker under meget kontrollerede forhold, og derfor er selve processen ikke det store problem for miljøet. Dog kommer der noget man kalder for radioaktivt affald, når fissionsprocessen sker, og dette er yderst farligt for miljøet (både naturen, dyrene og menneksene). Dette affald isoleres i beholdere og graves ned i jorden, så på den måde er det ikke det store problem. Problemet opstår, når der sker en fejl på atomkraftværkerne, og dette affald slipper ud f.eks. ved at kraftværket sprænger i luften (du har sikkert hørt om atomkraftulykken i den ukrainske by Tjernobyl). Ved sådanne ulykker påvirkes alt liv i flere kilometers afstand fra kraftværket, men heldigvis er disse uheld uhyrligt sjældne.

Du kan sikkert finde en masse diskussioner, om atomkraftværker er en god eller dårlig idé. Her i Danmark har vi forbudt atomkraftværker, men der ligger nogle i Sverige og Tyskland, som vil påvirke Danmark, hvis de sprænger i luften.


Svar #2
26. maj 2012 af Emmamjj (Slettet)

Tusind tak for dit svar! Det er dejlig nemt beskrevet, og nu forstår jeg det meget bedre! :-)


Skriv et svar til: A-Kraft

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.