dansk skiftlig - introducerende artikel

hej alle sammen, jeg har lige været oppe til skiftlig dansk idag, er der nogen, som kan give mig respons på min opgave?

Kvinderne passive, nej vel?
       ”saa elsker han dig virkelig, om han saa hundrede gange kysser saadan en tøs.” sådan skriver Amalie Skram i et uddrag af romanen ”Constance Ring”, som er skrevet i 1885. Uddraget af romanen omhandler Constances, som bliver undertrykket af hendes mand, ved at han er hende utro. Ring hendes mand, har ingen forståelse, og det har kusinen heller ikke, som Constances betror sig til. I det moderne gennembrud var det store skrive emne, at skrivemåden skulle være realistisk og genkendelige og de skrevne problemer skulle være samfundsrelateret. Grov sagt, kvindeundertrykkelse og utroskaben i 1800-tallet, blev der ikke set så frygtelige skævt på, manden var overhovedet og kvinden var mandens marionet dukker, som kvinden skulle adlyde og der skulle gøres hvad der blev sagt.
Det moderne gennembrud
       Den 3. november 1871 sker der en litterær revolution: Georg Brandes gik på talerstole, og det moderne gennembrud var startet. Perioden slutter omkring 1890. I Det moderne gennembrud, laver man et opgør mod romantikkens indadvendthed og søgen efter det guddommelige. Mennesket menes ikke, at være skabt af Gud, men derimod en særlig højt udviklet del af dyreriget, som bliver kaldt for ”naturalisme”, man ser mennesket som et dyr, og ikke som et guddommeligt væsen. Danmark var ved, at udvikle sig til et industrisamfund og blive moderniseret på flere punkter: urbanisering (folk flytter til byen), fabrikker og storindustri, tog og sporvogne til transport, elektricitet blev mere almindeligt.
Kvindeundertrykkelse, eller kend din plads?
       Uddraget af ”Constance Ring” omhandler datidens problem ”kvindeundertrykkelse”, Constance prøver at frigøre sig ved skilsmisse, da hun finder sin mand Ring, stå og kysse med stuepigen.”Nu løsnede der sig to Skikkelser ud fra hinanden” (…) ”Der kom en slap Trækning om hans mundviger, et Slags fjollet Smil”. Ved dette citat kan man tydelig se, at Ring, Constances mand, ikke er specielt påvirket af situationen, da han lige er blevet taget i at være utro med stuepigen, i stedet smiler han bare fjollet, imens ”Constance blev grebet af en underlig svimmelhed. Det syntes hende, at hun sank og sank, hun og stuen og alt sammen, og det fik aldrig ende” Her kan man tydeligt se at Constance er utrolig følelsesmæssigt påvirket af situationen, og stadigvæk er hendes mand ligeglad, da han ikke gør noget vitterligt for at redde sig ud af situationen. Senere er Constance ved sin kusine Marie ”Jeg vil ikke leve med Ring længere, - jeg kan ikke” Her fortæller hun Marie at hun vil skilles, skilsmisser var ikke normalt på dette tidspunkt, nemlig i 1800-tallet, og derfor prøver hendes kusine Marie prøver at tale Constance ud af situationen, og giver skylden til hende. ”Men Constance, er Du ganske vis paa, at du ikke selv har skyld”, Her tager kusinen afstand til Constance, da hun mener, at hvis Constance selv havde været oppe på dupperne var det nok ikke sket, og Marie syntes ikke at hun skulle gøre noget ud af det. ”Du skulde bare vide, hvor faa Mænd de er, som er sine Koner tro” I denne periode var det ikke unormalt, at være sin kone utro, det er ikke noget, der blev råbt op over, det var noget som hurtig bliver lagt låg på, folk snakkede om det, men det var ikke det store problem, som skulle gøres noget ved. Mænd føjtede, og sådan havde det altid været og sådan skulle det blive ved med at være. Dette var nok det synspunkt de fleste kvinder og mænd havde på dette tidspunkt.  Man kan tydeligt se ved de foregående citater, at Constance mildt sagt er fanget af begrebet kvindeundertrykkelse, da hun har en mand som nærmest er vitterligt ligeglad med at hans kone lige er vidne i sin egen mandens utroskab mod hende. Det bliver ikke taget seriøst af nogen af parterne, slet ikke hendes mand, som der fejer det ind under gulvtæppet, og hendes kusine som hun prøver at åbne sig op for, viser hende den kolde skulder. Marie ”holder” med de mange mænd som gøre det samme, da det er en hverdagsrealitet, og det ikke var noget man skulle vægte så tungt.
Kvindens personlige oprør
        I det moderne gennembrud blev der lagt skjul på fattigdom, alkoholismen og kvindeundertrykkelse, og det kan man især se i uddraget af Henrik Ibsen ”et dukke hjem”, som er skrevet i 1879. I denne tekst sidder to middelaldrene kvinder snakker, Nora er hovedpersonen i denne tekst og har reddet sin mand fra at dø, ved at ”skaffe” en store sum penge så han kunne rejse til Italien og blive rask igen. Fru. Linde som er på besøg sætter spørgsmålstegn ”Du? Hele den store sum?” (…)”Nej, en kone kan jo ikke låne uden sin mands samtykke” Her kan man se at kvinderne på dette tidspunkt er meget undertrykte da det ikke var dem som ejede pengene, det var dog heller ikke dem som tjente dem, de måtte heller ikke låne penge, uden manden er med, eller uden kvinden havde deres mands accept. Nora er hemmeligheds fuld og forklarer: ”Det er jo slet ikke sagt, at jeg har lånt pengene. Jeg kan jo have fået dem på andre måder” (…)”Jeg kan jo have fået dem af en eller anden beundrer. Når man ser så vidt tiltrækkende ud som jeg”. Det kunne fortolkes som hun skaffer penge ved at prostituer sig selv, da hun er i et indre oprør og ikke vil finde sig i disse undertrykkelser, og derved gerne vil ”stå på egne ben”, men på den anden side siger hun: ”Men han måtte jo netop ikke vide noget!” (…) ”Torval med sin mandige selvfølelse – hvor pinligt og ydmygende vilde det ikke være for ham at vide, han skyldte mig noget.” Her kan man se at Nora prøver at lave et oprør, mod sin mand, men hun er ikke helt stærk nok til, at hendes mands selvfølelse skulle blive ødelagt, ved at han skulle vide, at det er hende som har betalt for hans rejse. Derved kan man se at hendes mand er mandschauvinistisk, for det er ham der har ”bukserne” på, og hun minder nærmest som overskriften, som hedder et dukkehus, Nora er hans lille marionetdukke, som der gør hvad der bliver sagt, da det er normerne på dette tidspunkt.
Den krise Constance gennemgår i ”Constance Ring” minder om den krise Nora gennemgår i teksten ”et dukke hjem”, da de går begge to igennem to svære faser som bringer dem tættere på at stå på egne ben. Begge kvinder vil ikke lade sig styre af en mand, de vil være selvstændige, og derved prøver de begge at frigøre sig på hver deres måder. Undertrykkelse og frigørelse som tema for disse to tekster passer meget godt, da de begge to gennemgår en stor krise. De folk som har læst enten Amalie Skarms romanen eller Henrik Ibsens tekst, har på daværende tidspunkt, kunne nikke genkende til en del af den situation kvinderne stod i.

Hilsen Maja. :)