Hjææælp!!! Samfundsfag (og naturgeografi)

Hej, jeg skal bruge noget samfundsfags teori til mine to problemstillinger, er der ikke nogle der vil hjælpe? :-)
 

1) Hvordan vil samarbejdet mellem landene udvikle sig (idealisme/realisme)?
Der ligger et stort pres på industrilandene om at tage fat på klimaudfordringerne, men staterne er kun i begrænset omfang parate til at bære de umiddelbare omkostninger, som en effektiv indsats indebærer. Der er altså en uoverensstemmelse mellem klimaproblemets omfang og viljen og evnen til at løse det. Der er to hovedretninger indenfor international politik, realisme og idealisme, som har hver deres syn på hvordan man overvinder denne uoverensstemmelse.

Ifølge realismen vil stater altid først og fremmest handle ud fra deres egne interesser og se andre stater som mulige modstandere. Dette skyldes at der ikke er nogen faste regler og ingen anerkendte sanktionsmidler overfor andre staters adfærd. Det staterne stræber mest efter er derfor at sikre deres egen overlevelse, hvilket ofte vil ske på bekostning af andre stater. Herved vil relationerne mellem staterne blive mere præget af konflikt end samarbejde .
Idealismen mener at en række udviklingstendenser (se bilag 2) efterhånden gør staterne mere samarbejdsvillige. Den ser fordelen ved at indgå forpligtende aftaler med hinanden og på den måde afgive dele af den suverænitet, der før har karakteriseret uafhængige stater. Dette vil skabe stærke internationale organisationer, der sikrer at indgående aftaler overholdes og erstatter det internationale anarki som realisterne mener, er grunden til at staterne altid vil handle ud fra deres egne interesser først .

Synet på klimaproblemerne og deres løsning er vidt forskellige indenfor de to retninger. Realisterne vil have tendens til at hæfte sig ved de interessekonflikter, der er mellem staterne, f.eks. mellem stater der bliver meget berørt af klimaændringerne og stater der bliver mindre berørt af dem og måske endda kan få fordele af dem. Idealisterne har et mere positivt syn på løsningsmulighederne. Klimaproblemerne er et eksempel på den interdependens der er ved at opstå i det internationale system og de fælles problemer staterne udsættes for. Der skal flere oplysninger og større forståelse for den alvorlige udfordring, som klimaproblemerne repræsenterer, for så vil det føre til at der indgås forpligtende og effektive aftaler, som alle stater vil få fordel af.

2) Hvilke konflikter er der mellem udviklingslandene og industriladene?
Udviklingslandene bliver ramt langt hårdere end de industrialiserende lande, selvom det er de industrialiserende lande der har hovedansvaret for udledningen af drivhusgasser. Udviklingslandene er rammes hårdest af konsekvenserne af klimaproblemet, hvilket blot er bivirkningerne af de industrialiserende landes høje velstandsniveau. Udviklingslandene siger ikke at industrilandene bevidst har påført dem denne byrde. De siger bare at industrilandene skyld i problemerne og at de dermed må påtage sig byrden med at rette op på miljøskaderne og begrænse ophobningen af udledningen af drivhusgasser. De industrialiserende lande forsvarer sig med at deres høje velstandsniveau også har kommet dem til gode. Kina kunne f.eks. ikke have fået så høj økonomisk vækst (indenfor de seneste 10 år), hvis de ikke havde haft mulighed for at eksportere varer til de industrialiserende lande. De industrialiserende landes teknologiske udvikling får udviklingslandene også gavn af, da det er lettere at overtage allerede opfunden teori end selv at skulle opfinde den.

De industrialiserende lande synes også at de har taget stort hensyn til udviklingslandene i Kyotoprotokollen, idet der ikke blev stillede nogle krav om at udviklingslandene skulle reducere deres udledninger af drivhusgasser. Fremover er det dog nødvendigt, at udviklingslandene pålægges forpligtende begrænsninger i deres udledninger af drivhusgasser, fordi de vil komme til at stå for en større og større del af verdens udledninger af drivhusgasser. De industrialiserende lande mener også at det er meget billigere at bremse udledningerne i udviklingslandene, da få enkle og billige teknologiske løsninger har stor effekt på dette. Og disse billige teknologiske løsninger er allerede gennemført i de industrialiserende lande. Udviklingslande påpeger at de bør sikres mulighed for økonomisk udvikling ligesom industrilandene.

Udslippet af drivhusgasser er langt mindre pr. indbygger i udviklingslandene end i industrilandene. Derfor afviser industrilandene at der indføres et begreb som ”udslip af drivhusgasser pr. indbygger”, da det vil være det samme som at præmiere overbefolkning .

Disse uenigheder gør det dermed vanskeligt at lave en juridisk bindende aftale indenfor nedskæring af CO2-udslippet.

- Jeg ved godt at det er et ret langt "spørgsmål", men jeg håber der er nogle der vil hjælpe